17.10.12

Af: Anne-Vibeke Isaksen
Bogmærk eller del
 

Tyskland: Snow Dome Bispingen, skitur året rundt

Snow Dome Bispingen er med sin 300 meter lange og 100 meter brede piste noget af et særsyn i det ellers ret flade terræn lige syd for Hamburg.
  

Snow Dome garanterer skivejr året rundt

Snow Dome garanterer skivejr året rundt


Varm op til skiferien

Det indendørs skianlæg er tiltænkt som et oplevelsesanlæg, hvor man kan stå på ski, snowboard og afprøve tricks i Snow Park.

Pisten er opdelt således at nybegyndere kan øve lidt på en mindre bakke, for man tager op på den store. Børn fra tre år kan deltage i et minikursus og dermed få det første skibevægelser ind i kroppen med leg. Der er også familiekuser for dem der gerne vil øve i fællesskab.

Man kan altså med fordel besøge Snow Dome Bispingen før man skal på skiferie, så er det ikke helt nyt for benene og man har lige fået genopfriske skiteknikken, hvis man er øvet skiløber.

Hvis børnene trænger til en pause, kan de gratis hygge sig i SNOWY LAND eller på kælkebanen, mens de voksne fortsætter på pisten.

Med en konstant årlig temperatur på ca. minus 5 grader fristes man til at sige at det er det mest ski- og sne sikre område i Europa.

Man kan leje skiudstyr og tøj på stedet og man får en grundig konstruktion før man begiver sig ud på pisten. Man får også liftkort præcis som på en rigtig skiferie.

På væggene er der billeder af bjerge så man næsten føler man er på skiferie. Man kan også spise og overnatte på stedet, så der basis for en forlænget aktiv weekend med sjove aktiviteter.

  Glemt kodeord?
RejseAvisen.dk
Seneste nyt