Tyskland: Tema-kort til turen, 20 år efter murens fald
Kortet "Willkommen im Land ohne Grenzen" (også i en engelsk udgave), der er udkommet i forbindelse med jubilæet, præsenterer historiske steder med relation til murens fald.
Turistkortet Land Uden Grænse
|
Hele verdens øjne var rettet mod Tyskland, da Berlin-muren faldt for 20 år siden natten mellem den 9. og 10. november 1989. "Mauerspechte" - murspætter - hakkede muren i småstykker, og der blev bygget veje og gader med resterne af den tidligere totalt uovervindelige skillelinje. Historien banede vejen for fremtiden. Murens fald gav anledning til en ny start. Glæden over en fredelig sejr hånd i hånd med bevidstheden om en stædig modstand. Grænser blev brudt ned, og vidt forskellige verdener voksede sammen. Langsomt, men sikkert.
På kortet er der optegnet ca. 10 steder i hver delstat som kortet berører: mindesteder, DDR-museer, rester af tidligere grænseanlæg, bunkersanlæg, monumenter og genopbyggede historiske bykerner. Med brochuren i hånden kan man bekvemt planlægge sin rejse gennem det østlige Tyskland, og på bagsiden får man samtidig en kort beskrivelse af stederne ligesom der er også webadresser.
Opbygningen og restaureringen af en lang række bygninger, pladser og bycentre er tæt forbundet med Berlin-murens fald:
I Berlin fik Potsdamer Platz et helt nyt ansigt, og lige præcis her får man et særdeles godt indtryk af, hvordan og ikke mindst hvor meget Berlin har forandret sig siden grænseåbningen. Idelstaten Brandenburg står genopbygningen af Potsdams historiske centrum færdig i 2011 samtidig med den igangværende genopbygning af Stadtschloss.
I Mecklenburg- Vorpommern er slottet i Schwerin blevet restaureret og er nu sæde for Landdagen. Frauenkirche, der er blevet genopbygget tro mod originalen for pengegaver fra hele verden, smykker nu Dresdens centrum.
Sachsen-Anhalt åbnede i 1993 med Strasse der Romanik (Den romanske Vej) en af de hidtil mest populære turistveje i Tyskland.
I Thüringen blev den gamle bydel i Erfurt restaureret helt fra grunden; Erfurt kan byde på en af Tysklands største historiske bykerner, hvor man nemt kan fare vild i virvaret af smalle gader og stræder.
Kortet "Willkommen im Land ohne Grenzen" kan bestilles hos Tysk Turist Information på telefon 33 43 68 00 eller e-mail gntocph@d-z-t.com.
 |
Links: |