Subaru

1.1.17

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Uforglemmelig øhop ferie i Dalmatiens Adriaterhav 2/2

En øhop ferie i Adriaterhavet kræver først og fremmest god tid, men har man den, venter en uforglemmelig ferie. Et møde med en skøn natur, et venligst folkefærd og spændende kultur.

Hvar er en af de mest besøgte øer i Adriaterhavet

Hvar er en af de mest besøgte øer i Adriaterhavet


Øen og byen Hvar – det mondæne kroatien

Den næste ø vi besøger er Hvar, der er en af de mest besøgte øer i Adriaterhavet og med god grund. Den er let at komme til fra fastlandet og øen har et fantastisk klima og masser af gode strande. På et højdedrag over hovedbyen, der også hedder Hvar ser man tydeligt hvorfor dette sted er så populært.

Beliggenheden er i top med udsigt til Pakleni øerne og Adriaterhavet ligger den smukke byen gemt inde i en lille vig.

Hvar har også været under veneziansk styre og gemmer på et utal af skatte fra den tid. Hvar var også en af de vigtigste og sikreste havne for flåderne, når de vendte hjem fra Orienten. Det har ført enorme rigdomme til byen.

Så er der serveret frisk fisk

Så er der serveret frisk fisk


Husk at smage frisk fisk

Bevæger man sig lidt uden for centrum ser man også at byen lever sit eget liv i dag. Fiskerne kommer ind med friskfanget fisk og de lokale nyder sommer og vandet. Byen er smuk med velholdte bygninger og historiske skatte. Hvar har en lang tradition for kunst og kultur og et af Europas første teatre blev bygget her.

Torvet er yderst interessant med vigtige bygninger på tre sider. Den fjerde side er åben mod havet. På torvet finder man Skt. Stefan katedralen med et separat klokketårn fra 1600 tallet.

Man finder også Hektorovic paladset fra 1400 tallet og Arsenalet fra 1500 tallet. På torvet finder man også en del gode restauranter.

Adriaterhavets mest berømte strand på øen Brac

Adriaterhavets mest berømte strand på øen Brac


Øen Brac og Kroatiens mest berømte strand

Lige uden for Bol ligger Adriaterhavets mest berømte strand.

Det er en lang landtange, der går ud i Adriaterhavet. Den skifter konstant form pga. tidevandet. Selvom det er september måned er her masser af mennesker.

Vejret er perfekt – som på en god dansk sommerdag når den er bedst.

I juli måned er her sort af mennesker og meget meget varmt. Stranden er også det tætteste man kommer en sandstrand på disse egne, hvor langt de fleste strande består af sten og klipper.

der er gode strande overalt i Kroatien - vær dog opmærksom på at der mange steder vil være mindre pladser der er forbeholdt nudister

der er gode strande overalt i Kroatien - vær dog opmærksom på at der mange steder vil være mindre pladser der er forbeholdt nudister


Brac er den tredje største ø i hele Adriaterhavet

Brac er den tredje største ø i hele Adriaterhavet


Kalkstensklipper

Brac er den tredje største ø i hele Adriaterhavet. Den er 40 kilometer lang og 15 km bred.

Øen er speciel kendt for sine kalkstensklipper og stenbrud har været kendt på øen siden oldtiden. De hvide sten er stadig efterspurgt og af meget høj kvalitet. Brac er også en grøn ø og køreturen gennem de smukke landskaber er absolut en god oplevelse.

I byen Supertar på den nordlige side af øen hopper vi igen ombord på færge for denne gang at rejse tilbage til fastlandet og byen Split.

Split - den største by på Kroatiens Adriaterhavskyst

Split - den største by på Kroatiens Adriaterhavskyst


Den største by på Kroatiens Adriaterhavskyst

Det er altid en anderledes oplevelse at ankomme til en ny by fra vandsiden. Man kan stå på dækket og nyde indsejlingen og på den måde stille og roligt danne sig et billede af, hvad der venter en.

Split er den største by på Kroatiens Adriaterhavskyst med ca. 200.000 indbyggere. Her kan man af gode grunde bruge utrolig lang tid.

Skal man prioritere sin tid skal man først og fremmest se det imponerende Diokletians Palads opkaldt efter kejser Diokletians, der flyttede ind i paladset i år 305. Pladset var 215 meter langt og 180 meter bredt og omgivet af op til 28 meter høje mure.

Mie og Mathias foran en af de mange boder omkring Diokletians Palads

Mie og Mathias foran en af de mange boder omkring Diokletians Palads


Små hyggelige boder

Man går rundt i imponerende omgivelser af et som er tilbage fra det oprindelige palads.

I dag er der masser af små boder med specialiteter og gamle håndværk.

Der er selvfølgelig også cafeer og restauranter.

Det siges at ens ønsker går i opfyldelse hvis man rører Biskop Grgur Ninskis storetå

Det siges at ens ønsker går i opfyldelse hvis man rører Biskop Grgur Ninskis storetå


Hellig storetå

Har man mere tid i Split kan man med fordel gå videre ud i byen, der byder på adskillige kunstskatte i form af kirker og katedraler og en hyggelige havefront.

Mange lægger også vejen forbi sølvporten, hvor kæmpestatuen af Biskop Grgur Ninski står.

Han kæmpede i 900 tallet for det slaviske sprog. Ved at røre hans storetå går ens ønsker i opfyldelse. Der er ofte lange køer.

Sølvporten, hvor kæmpestatuen af Biskop Grgur Ninski står

Sølvporten, hvor kæmpestatuen af Biskop Grgur Ninski står


Et øhav der overrasker

På få timer er vi tilbage i lufthavene. Man passerer en lille del af Bosnien-Hercegovina, men der er ingen problemer i at krydse grænsen og køre ind i Kroatien igen.

Det har været en suveræn rundrejse. En umådelig smuk natur og ro samtidigt med at maden er i top.

En eller anden form for transportmiddel skal man have, men har man det, er friheden der.

Overnatningsstederne så som pensionater, hoteller og campingpladser ligger som perler på en snor, så det er bare at køre ud på opdagelse.

Tamarit Parc Resort
Torre La Sal
Campingferie 650,-
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt