Undervandsjagt

Efter en undervandsjagt

Indgangen til sporten

Mange timer har jeg brugt i mine drengedage på Fyn med fiskestangen i hånden, i håb om at den store regnbueørred ville bide… Der er gået mange år siden de blanke regnbueørreder blev trukket i land, men følelsen af at være alene med fisken i de afgørende minutter, med en fiskeline så stram at den kunne bære en mindre linedanser, har aldrig helt forladt mig.

Der skulle gå en del år inden en bekendt introducerede ideen om undervandsjagt i danske farvande for mig. Først syntes det mig meget fjernt at det skulle kunne lade sig gøre, at snige sig ind på fiskene i deres eget element, uden brug af iltflasker, for endelig at have held til, med sin harpun rent faktisk at ramme fisken?

Efter lidt søgen på nettet, fandt jeg vej til flere forskellige hjemmesider, hvor undervandsjagt klubben naknemo.dk var siden som afslørede flotte fangster på lokale fiskespots. Nu var der ingen vej udenom, jeg måtte mestre denne ædle jageteknik, og genforenes med adrenalin-kicket i blodet, når drømmefisken bliver landet.

Byttet er harpuneret

De første fisk

Grejet blev købt og sæsonen for undervandsjagt var på sit højeste midt i maj måned, da vi i fuld neopren-uniform var klar til at erobre de undersøiske jagtmarker. Men hvor skulle to målrettede jægere begynde? Havet var så stort og fiskene syntes at være advaret om vores mission, væk var de i hvert tilfælde. Efter et par ture blev det til enkelte skrubber på lavt vand. Men at bruge harpunen til denne opgave, var som at skyde gråspurve med kanoner. De fritsvømmende fisk måtte på bordet, om ikke andet for at bevise vores værd som ”undervandjægere” overfor kone og kæreste…

Der var meget hjælp at hente fra de garvede danske undervandsjægere. På de forskellige fora, var der masser af informationer om gode fiskespots og jagtteknikker. Men en ting er, at læse om noget i en knowhow guide, en anden ting er rent faktisk at kunne bruge det i praksis. Des mere jeg læste om sporten, des mere fandt jeg ud af, hvad jeg ikke vidste: Hvordan finder jeg fisken? Hvordan skal fisken rammes? Hvad skal jeg gøre, når fisken er ramt? Hvordan undgår jeg at miste den på spyddet? Hvor meget bly skal jeg have på? Hvilken teknik skal jeg bruge? Hvor dybt skal jeg dykke? Hvordan rigger jeg harpunen til osv.
Spørgsmålene var mange og syntes lidt uoverskuelige at skulle finde svar på.

Til mit held bød denne sommer på et kursus som blev udbudt af Haslev Udvidede Højskole, det første og eneste af slagsen. Det henvendte sig til nye undervandsjægere som jeg selv. Her kunne nogle af de bedste undervandsjægere i Norden give mig svar på alle mine spørgsmål og lære mig hvordan jeg skulle komme i gang med sporten.

Jeg greb muligheden og fik åbnet øjnene for en helt ny verden. Kurset bød på nye jagtkammerater, tips og tricks, røverhistorier, grej fremvisning og utallige nyttige udstyrstips samt oplagte fangstmuligheder. Desværre afslørede mit utrænede jagtinstinkt, at jeg i de afgørende sekunder ikke var opmærksom nok, så harpunen forblev uaffyret, og jeg måtte flere gange se halen af fisken forsvinde bag sten eller ud af rækkevidde. Dog med undtagelse af en stor ålekvabbe, som skulle vise sig at være min første fritsvømmende fisk. At jeg måtte genlade harpunen efter det første skud, som var en forbier, gjorde ikke fangsten mindre spektakulær. Denne art er ikke just på listen over fisk, som normalt indbringer anerkendende nik og skulderklap, men for mig var ålekvabben min første fisk som ikke bruger camouflage som eneste forsvar.
Jublen blandt kursisterne var da også stor, da den blev landet, dog mest af medlidenhed. Men medlidenheds-jubel eller ej, min første fritsvømmende fisk var en realitet. Kurset var meget lærerigt, og gav mig fundamentet til at kunne praktisere sporten på egen hånd. Ud over en masse fagligt var det sociale aspekt også meget givende. Oplevelsen ved, i fællesskab med andre ligesindede, at kunne nyde sin første selvskudte fladfisk over grillen, og endda i selskab med andre entusiastiske fiskenydere.

Byttet fra undervandsjagten renses

Undervandjagtens fascinerende facetter

Kurset åbnede dørene for en oplevelse under vandet, hvor lyde og synsindtryk syntes meget mere skærpet. Hvor alt andet end de indtryk der i rigt mål omgiver én under vandet syntes at blive lukket ude. En stilhed kun afbrudt af de langsomme slag fra hjertet, som i vandets virker meget kraftigere. Bevidstheden omkring jagten under vandet bliver intens og fuldstændig fokuseret, når fiskene begynder at vise sig. Først som silhuetter sløret af vandets begrænsede sigtbarhed, og senere på 3-4 meters afstand kan man se fiskens identitet og sande størrelse, i sine glimtende, majestætiske bevægelser. Først nu bliver den trancelignende tilstand som rytmens fra ens eget hjerte har fremkaldt, afbrudt. Pulsen stiger, sanserne bliver skærpet og adrenalinen gør sit indtog.

Fisken er nu inde for rækkevidde og betragtes stadig sløvt igennem brillerne, med let forsinkelse af den 90 cm lange harpun, som ligeledes eftersættes i sløve bevægelser, for ikke at skræmme byttet. Når den intetanende fisk er indhentet af spydspidsen, som udgør sigtekornet i det højre, og på dette tidspunkt eneste åbne øje, skal fisken træffes med det 1 meter og 20 cm lange spyd. Trækket i linen afslører nu fiskens kampgejst, resolut eftersættes en jagt på harpunlinen. Linens vej gennem vandet afslører trofast fiskens flugtvej, nu er det fiskens fysiske tilstand som indikerer fiskens egentlige størrelse. Fisken erkender sit nederlag, og glider til sidst langsomt mod bunden i udmattelse.

De to kontraster mellem total stilhed og hæsblæsende fiskejagt gør undervandsjagt uforudsigelig og til en sport som ikke alene taler til udbyttet af sporten, men også til udøvelsen. Oplevelserne under vandet kan byde på oplevelser som ikke nødvendigvis giver fisk på bordet, men afslører en naturoplevelser af høj kvalitet. Dermed er undervandsjagt som alle andre jagtformer ikke bare en jagt for at få kød på bordet, men også en jagt på de oplevelser jagten kan bringe med sig.

Begynder-fif

Når jeg skriver denne artikel, er det fordi jeg ønsker, at andre som overvejer at give sig i kast med sporten finder det nemmere at gå til. For mig at se, er det vigtigste for folk som vil starte med sporten, at få sig et netværk af folk, som man kan dele sine oplevelser med. Derfor har jeg, som nævnt i artiklen, fundet meget hjælp i de online fora, hvor der findes folk fra hele landet, som dyrker sporten, og gerne tager en ny med på tur.
Desuden jager jeg stadig med nogle af de jægere, som jeg mødte på undervandsjagtkurset.

Herunder findes de sider som fik mig godt i gang med sporten.