Azamara Cruice

1.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: RejseAvisen.dk
Bogmærk eller del
 

Undgå kondens i teltet

Der er tre væsentlige kilder til at der dannes kondens i teltet er personerne og det udstyr, der opholder sig i teltet - luftfugtigheden samt underlaget teltet er placeret på.

Problemerne med kondens opstår oftest ved høj luftfugtighed og/eller lave temperaturer. Kondensen afsættes på kolde flader og på et telt er yderteltet og bunden de mest udsatte steder.
Når forholdene er sådan at kondensen afsættes, vil den dannes både på inder - og ydersiden af teltstofferne. Når yderteltet bevæger sig på grund af vind eller regn, vil kondensen - som er afsat på indersiden af yderteltet - falde ned og du vil let kunne tage fejl og tro at teltet måske er utæt. Er kondensen kraftig, vil den kunne gå gennem inderteltet og videre ned på din sovepose og tøj og reducere isolationsevnen. Samtidig vil luften føles klam og tung.

Kondensen dannes også let mellem teltbund og dit liggeunderlag, som bliver klamt p.g.a. det kolde underlag (jord/sne, etc.).

I absis kan kondensen dannes af flere grunde. Absis har normalt ikke nogen bund og fordampningen fra jorden vil derfor afsættes på indersiden af yderteltet. Desuden ligger der ofte fugtige og våde rygsække og andet udstyr i absis, der afgiver fugt. Madlavning/kogning af vand i absis vil også kunne skabe kondensproblemer, som kan være vanskeligt at fjerne.

For at mindske/fjerne kondens skal der ventilation og udluftning til.

Ventilation skal sikre en jævn tilførsel af frisk luft (ny ilt af hensyn til både sikkerhed og god søvn) og styre kondensen ud af teltet. Dette opnås bedst ved en kontrolleret luftstrøm gennem teltet.

Udluftningen kan sammenlignes med at du åbner døre og vinduer i et hus for med gennemtræk at få hurtig og stor udskiftning af luften.

Høj CO2 indhold i luften giver dårlig luft. For at CO2-niveauet ikke skal blive for højt, skal hver person have en friskluftstilførsel på mindst 1 liter i sekundet.

Stram teltet og få god ventilation

Stram teltet og få god ventilation


Sådan undgår /mindsker du kondensen

Sørg for at der kommer luft ind nede ved jorden under yderteltet evt. gennem en cirkulationsventil lidt oppe på yderteltet.
Udluftning sker oppe i den modsatte ende af yderteltet. Her bruges yderteltets ventil, som altid bør stå åben.
Sørg for at yderteltets ventiler i begge ender i toppen af teltet altid er åbne, da disse ventiler reducerer kondensdannelsen mellem indertelt og ydertelt.

Sørg også for at der kommer frisk luft ind i inderteltet nede ved jorden og at luften der kommer ind i inderteltet, kan komme ud oppe i den anden side af inderteltet.
Det er vigtigt, at luftgennemstrømningen har en styret retning. Luk eventuelt andre netventiler, så du ikke ødelægger luftstrømmen.
Åbningen i inderteltet skal reguleres efter, hvor mange i er i teltet.

Hellere ligge lidt køligt med frisk luft (tag eventuelt en hue på hvis det trækker) end ligge klamt og fugtigt!

Torre La Sal
Subaru
Outwell
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt