Royal Caribbean

30.3.10

Af: Poul Hedemann Fotograf: Poul Hedemann
Bogmærk eller del
 

Baglæns i San Francisco

Det er 20. gang jeg besøger San Francisco, og altid er det med en spændt forventning, at jeg nærmer mig byen. Hvad har den mon at byde på denne gang?

Alcatraz ud for San Francisco

Alcatraz ud for San Francisco
Fotograf: RejseAvisen.dk


San Francisco passer så godt til os danskere

Vi kan lide dens meget europæiske stil. De stejle gader, træhusene, det dejlige lokale byliv i Chinatown og Little Italy.

For slet ikke at tale om sporvognen, med turisterne blafrende udenpå, der lader sig kabeltrække over Nob Hill og ned ad bakken til Fishermans Wharf.

San Francisco ligner også denne gang sig selv. Den flotte Golden Gate Bridge ligger som så ofte før halvt indhyllet i tåge.

I Fishermans Wharf hører jeg igen søløverne give lyd fra sig. I havnen sejler der som sædvanlig fyldte både til Alcatraz, hvor besigtigelsen af Al Capones celle er det højdepunkt, der skal retfærdiggør en pris på omkring 30 dollars for en halv times sejltur!

Indehaveren af Caffe Roma

Indehaveren af Caffe Roma


Omkring Renoir Hotel

Denne gang har jeg valgt at bo på Renoir Hotel, nogenlunde centralt i byen ved Market Street. Lige uden for hotellets dør er der mange bybusser og sporvogne at vælge imellem og der er ikke mange meter til undergrundsmetroen.
Men alt er ikke den rene idyl. Her holder mange af byen hjemløse til. Jeg møder dem skubbende på deres indkøbsvogne, fyldt med alskens tøjbylter og bohave. De er fredelige nok, men når aftenlyset sænker sig over byen, er det ikke det mest hyggelige område at spadsere rundt i.

I hotellets brochurestativ i lobbyen falder mine øjne på en tryksag fra et lille lokalt firma ”Local Tastes of the City Tours”.
Dem kender jeg ikke, men turguiden Tom Medin lover i telefonen, at jeg vil opleve små og finurlige steder indenfor det kulinariske, som ”jeg aldrig ville have en jordisk chance for at finde selv.” Tom lover også, at jeg vil få ”aktiveret mine kulinariske sanser i uhørt grad”.
Det lyder interessant, og kl. 14.00 samme dag møder jeg så Tom og resten af dagens deltagere, en gruppe på 10, på et gadehjørne i Little Italy/North Beach.  

Tom Medin ved Caffe Romas kaffemølle

Tom Medin ved Caffe Romas kaffemølle


Med guide til madspecialiteter

Tom lægger ud med en kort gennemgang af byens historie. Herefter går han over til at fortælle om San Franciscos enorme udbud af madspecialiteter, og han skjuler ikke, at vi skal møde nogle af byens allerbedste - og mest kvalitetsbeviste småproducenter.
Herefter begynder turen. Vi spadser efter Tom, som til min store overraskelse går baglæns, alt i mens han med høj røst underholder sin pænt lange hale af en gruppe om, hvad der venter bag næste hjørne.

Jeg begynder at blive lidt bekymret, da han vader over gaden, fortsat med ryggen til de modgående. Hvornår mon han snubler og falder? Alle viger nænsomt til side for ham, og selv da han kommer til den høje kantsten, klarer han skærene.
Jeg holder hurtigt op med at bekymre mig, da det begynder at gå op for mig, at han har udviklet en unik teknik, der gør det muligt for ham at spadsere afslappet baglæns uden at falde - og samtidig fortælle løs.

Vi er nu nået frem til Caffe Roma på Columbus Avenue. Her bydes der på fremragende espresso kaffe - brygget på bønner, ristet og malet på husets eget anlæg. Ejeren bag disken viser frem og fortæller henført om kaffebrygning og de kvalitetskrav, han mener, at man som kunde bør stille. En god start.

Længere ned ad Columbus Avenue spadserer vi ind i en lille, velduftende butik. Her - lige bag ved disken - er man i fuld gang med at håndrulle chokolade med trøfler i - alt imens man ekspederer de mange kunder. Endnu engang er der smagsprøver. En lille pose med de små håndrullede lækkerier udleveres. Jeg lægger et stykke på tungen og lader det smelte langsomt. Jeg kan mærke, at min smagssans nu er ved at kommet på alvorligt overarbejde. Det er intens nydelse. Jeg spiser kun det ene stykke og gemmer resten til en senere lejlighed.

Smagning af olivenolie

Smagning af olivenolie


Delikatesser

I det lille italiensk-franske specialbageri på Grant Avenue bliver vi ført ind bag disken til bageriet, hvor to ældre italienere står i den glohede varme og putter brød- og pizzadej ind i den gamle ovn, som i øvrigt opvarmes med brænde.

Ude i butikken - og køligheden - bliver vi efterfølgende budt på friskbagt brød, kage og pizza. Jeg tror aldrig, at jeg har smagt bedre brød. De danske letvægtsrundstykker uden smag og fylde ville ikke have haft en jordisk chance her på Grant Avenue.

Guiden går videre i sædvanlig baglæns stil til delikatesseforretning på Stockton Street. Specialiteten er her olivenolie og pålæg. Efter en teoretisk indføring i den koldgærede olivenolies liv leveres der smagsprøver på små brødstykker.

De små stykker afskåret roastbeef, som den buttede indehaver opfordrer os til at prøve, sætter igen smagssansen under pres. Sådan kan afskåret pålæg altså også smage!
  
I det gamle sicilianske bageri, Victoria Pastry på Stockton Street, venter eftermiddagens anden store kageoplevelse. Alt er her bagt efter gamle sicilianske opskrifter og niveauet er højt.

Da jeg er diabetiker, må jeg nødtvungent erkende, at dagens lækkerigrænse for længst er overskredet, og at resten af dagen bør stå på ren helsekost.

Tøffel præsentation

Tøffel præsentation


Caffé Trieste

Men turen går nu også mod det sidste sted - Caffé Trieste på Valejo Street/Grant Street. Stedet er kendt for dets gode kaffe, men også for musikalske arrangementer.

Siden 50'erne har Giotta-familien arrangeret velbesøgte lørdagskoncerter. Vi får dog ikke nogen prøve på det musikalske, men boede jeg i byen, ville jeg ikke tøve med at besøge stedet.

Inde fra cafeen går vi ned ad en trappe til The Saloon, en af de ældste barer i byen. Der er ingen gæster, men om aftenen, når baren er åben, er her sang, oplæsning og musik, fortæller vores guide os.

Brandmænd er i øvrigt særdeles velkomne her. Tom Medin fortæller, at under jordskælvet i 1906, hvor hele byen blev sat i brand, så overlevede baren kun, fordi brandmændene, som de loyale kunder de var, hentede vand fra andre steder i byen for at slukke branden netop her.

Man fortæller os, at Nick Nolte og Barbara Streisand optrådte på scenen i deres ungdom, og Tom opfordrer os til at følge i de stores fodspor og gå op på den lille scene.

En kvinde fra Chicago tager mod til sig, bestiger den lille scene, og giver os 1. vers af “San Francisco.”

Hun stiger ned under høflige klapsalver, men sporer jeg ikke også en vis lettelse over, at vi slipper for de øvrige vers?

Vi går op på Grant Street igen. Den fine kulinariske tur er slut og Tom tager afsked med os og haster væk.

En pludselig indskydelse får mig til at vende mig om og kigge efter ham. Jeg bliver beroliget.  

Jo, Tom kan godt gå forlæns ….

Tamarit Parc Resort
Subaru
Outwell
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt