USA: Big Apple på cykel

At cykle tværs gennem New York måtte da være en joke – ikk?
Jeg mente dog at have opskriften, da jeg havde gjort turen i ’91, hvor jeg cyklede hele USA rundt.
Genkendelsens glæde – nemmere kunne det da ikke blive – og jeg kunne rette op på fortidens fejltagelser.

Delaware Bridge

Sydvestlige forstæder

På mit Rand Mc.Nally kort var der en masse mindre byer nord for Philadelphia og mod New York – og sådan huskede jeg det også.
MEN det er fjorten år siden og alle som én var de vokset sammen til én kæmpestor parcel-hus by, med de gamle bycentre som idylliske handelssteder!
Og hvilken trafik! På de mindre – og smalle – veje skulle der ikke megen slag med cyklen til for at komme i nærkontakt med en bil.

Som sidste gang ville jeg forcere Delaware River ved byen New Hope, hvor der var en gangbro!
I ’91 tog jeg chancen – og cyklede over – selvom der højt og tydeligt står:”WALK BIKES!” . Dengang fik jeg da også en politimand ”på nakken”.
Jeg ville ikke risikere, at samme panserbasse var på stedet her i 2005 – så jeg var selvfølgelig lovlydig – og trak cyklen over til Lambertville på New Jersey-siden.

Stadig fulgte jeg min ”gamle” rute i modsat retning for at komme mod Staten Island.
Ved 18.00 tiden var jeg kommet til New Brunswick – det var tid til at finde en overnatning, inden det blev mørkt!
Jeg spurgte en anden cyklist om et motel. Han måtte da vide en rute. Det gjorde han også: Jeg skulle lige over floden inde i centrum og så dreje til højre ved Highway 1 – så lå de der – motellerne – på rad og række.

Det var den gamle historie om igen. Som cyklist var jeg nødt til at benytte de ”mindre” veje. Motellerne lå selvfølgelig langs de travle gennemgående veje i byerne.
Jeg havde nu ”brugt” en halv dag på at komme igennem storbyens sydvestlige forstæder.

Næste dag skulle ”slaget” stå!

Frihedsgudinden set fra færgen

New York – New York

I ’91 var jeg cyklet ned til Outer-Bridge, den sydligste af de to broer, som forbinder Staten Island med New Jersey, for her at konstatere, at der på broen var cykling forbudt!
Så denne gang ville jeg prøve at nå frem til den anden bro: Goethals-Bridge.
Jeg cyklede på nogle snørklede veje frem mod broen, så jeg blev helt rundtosset, men takket være et godt New York-bykort vidste jeg hele tiden, hvor jeg var.

Og overalt denne gigantiske trafik – og sommervarmen, som fik luften til at flimre.

Fremme ved opkørslen til ”Goethals” så jeg til min rædsel: ”CYCLISTS PROHIBITED!” – SHIT!!
Det var altså overhovedet IKKE muligt at cykle fra New Jersey til Staten Island!
Som altid er der en løsning på et problem!
Jeg drejede ind hos en entreprenør-firma og spurgte, om ikke de ville ringe efter en taxa – som så kunne fragte mig & cykel over på den anden side. Det blev gjort, MEN det kostede 32 $, som billigste løsning. Jeg trak på skuldrene: Jeg skulle jo over!

Vel ovre på øen var der ikke langt til færgelejet, hvorfra ”Staten Island Ferries” sejlede i pendulfart til Battery-Park på sydspidsen af Manhattan. Vejene her var ikke blevet bedre siden ’91! Det var med nerverne uden på cykeltrøjen, at jeg cyklede ad den mere end ujævne vej til færgen.
Her var der en del vejarbejde og nu kunne biler ikke komme med færgen, MEN kun cyklister og fodgængere! – PUHA, så kom jeg da så langt!

Jeg kunne slappe af med en pepsi og en sandwich på overfarten, hvor jeg fik en dansk turist til at tage et foto af mig med Frihedsgudinden i baggrunden.

Ground Zero

Manhattan er et fantastisk skue, jo nærmere den kommer. Dog mangler en markant silhuet i forhold til sidst: World Trade Centers to tårne.
En dyb indånding – uden alt for megen dieselos – og jeg gik fra borde. Ud til Battery Park, åndehullet på sydspidsen af Manhattan. Til et frygteligt menneskemylder!
Hér var sørme flere indbyggere end i Hobro!

Jeg holdt til venstre for at nå frem til byggetomten efter W.T.C. Som var kæmpe stor!
Der bleiver endnu repareret på nabo-skyskraberne, som blev beskadiget ved terrorangrebet.
Stedet er vist blevet til byens største turist-attraktion netop nu.

Pludseligt lød det bag mig: ”Du er knageme langt fra Hobro”
Der kan man bare se! En familie, far + mor + to børn, var taget fra Danmark ved skoleferiens begyndelse – og var nu på rundtur i New York. Så dem fik jeg en snak med.

Uden egentlig at have sigtet efter det, havnede jeg lige ud for, hvor den kombinerede cykel/gangsti på Brooklyn Bridge gik over til Brooklyn på Long Island. Det var måske måden hvorpå jeg kunne slippe for alle de kystbyer, der lå som perler på en snor herfra og til New London, Rhode Island.
Jeg snappede broen!

Brooklyn Bridge

Long Island

Dette valg fortrød jeg IKKE! – endnu da.
På min vej over Brooklyn Bridge kunne jeg tage en slapper og nyde udsigten tilbage mod Manhattans fantastiske samling af skyskrabere.
Under mig sejlede et mylder af turistbåde på Hudson River.
Et pragtfuldt vejr på ca. 25 grader gjorde det jo ikke ringere.
Nu var der kun én ”forhindring” tilbage: Brooklyn – og videre frem mod J.F.K. Airport.

Jeg havde valgt Atlanterhavssiden af Long Island i håbet om, at dér var flere overnatnings muligheder. På kortet så ruten nem nok ud - lige frem efter nedkørslen fra broen – til Atlantic Avenue – og drej til venstre! Hvor svært kunne det være?
Hårdt nok – en ganske kolossal trafik (midt på eftermiddagen) gjorde turen til et støvet og osende mareridt.

Opløftende episoder var der dog plads til. Et sted holdt jeg for rødt og en sort mand kom hen til mig: ”Greg LeMond! – He is out of business!”. Min ramme var en G.LM. ”Now is it Trek” Armstrongs cykel. Og så fik vi ellers en cykelsnak. Senere ville en politimand ”shake hands” med én, som havde cyklet tværs gennem New York.
Der var også brug for opmuntringer. Omkring Lufthavnen blev vejen seks og tolvsporet i hver retning! Prøv at skifte spor sådant et sted – på en cykel!

Sidst på eftermiddagen måtte jeg til at søge efter et motel. Et råd fik jeg på en tankstation: ”Søg længere ud mod øst – her omkring er der ikke sikkert!”
Så jeg tonsede videre og fandt et passende sted i Bay Shore.

Denne dag havde jeg cyklet 121 km. i centrum af New York!

Blandt vinmarker

Den aften studerede jeg sejlplanen for færgen fra Orient på nordøstspidsen af Long Island til New London, Rhode Island, Fastlandet.
Det var dog ingen grund til panik – 1 afgang i timen.

Ad villaveje cyklede jeg næste morgen til nordsiden af øen. Fra Port Jefferson kom landbrugene sørme med kornmarker og det hele - samt vinmarker. Det var også tyndet ud i den stadige strøm af biler. Jeg var kommet ud af New York!Næsten 300 km. havde jeg cyklet for at komme igennem den!

Et par gange den dag blev jeg spurgt, om jeg havde været udsat for ubehageligheder på Long Island. ”Næh, hvorfor?” spurgte jeg. Jo, i nyhederne havde der været en historie om en bilist, som havde skudt og dræbt en cyklist, som han følte var i vejen for ham!
Sådan er der jo så meget – jeg var bare glad for at have overstået denne kæmpestore by. Ja, en gigantisk udfordring at cykle gennem New York! En ligeså stor oplevelse? – Ja!

Men jeg er blevet endnu mere glad for at bo i Hobro!

Læs mere om lange cykelture eller bestil et foredrag på hjemmesiden long-rider.com