14.6.12

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

USA: De dansk vestindiske øer - St. Thomas, den anden af tre spændende øer

Denne artikel handler om St. Thomas, der er den anden af de tre danske vestindiske øer.
  
Læs første del hvor turen går til St. Croix
Læs den tredje og sidste del hvor turen går til St. John
Læs mere og se videofilm  om rejser til de Dansk Vestindiske øer her

Tre danske koloni-øer

De dansk vestindiske øer med St. Croix, St. Thomas og St. John er et af de mest interessante rejsemål, hvis man både vil dase på nogle af de bedste strande i verden og samtidigt gå i fodsporene på en 250 år dansk kolonihistorie. På to ugers ferie kan du nå at opleve lidt af det hele og med Bravo Tours og danske guider bliver det hele serveret på et sølvfad.

Ø rundtur til på St. Thomas

Ø rundtur til på St. Thomas


Ørundtur på St. Thomas

Når man står på St. Thomas’ højeste punkt Crown Mountain 473 moh. kan man både se det caribiske øhav og Atlanterhavet. Det er imponerende smukt, men endnu mere imponerende er de 44 kridhvide sandstrande, der ligger fordelt over hele øen. En uges ferie alene til strandene havde ikke været nok. Jeg er kommet for at lære St. Thomas bedre at kende så efter en let og smidig indtjekning på det skønne hotel, der naturligvis også har sin egen sandstrand, tager jeg igen på ø rundtur med dansk guide.

Børnene nyder turen på St. Thomas

Børnene nyder turen på St. Thomas


St. Thomas - et overflødighedshorn af seværdigheder

Der er så meget forskelligt at se, at det er et overflødighedshorn af seværdigheder. Alene udsigtspunkterne, hvor man lige får lov til at savle over de ubeskrivelige strande man kan se, gør et stort indtryk. Det gør vi bl.a. på Mountain Top, hvor man også skal smage den verdenskendte banan daiquiri.

I løbet af dagen besøger vi en frodig botanisk have og en historisk dansk kirkegård, der gør én endnu mere sulten efter at kende historien. En byrundtur i hovedbyen Charlotte Amalie er oplagt. Man mærker allerede den første dag, at tempoet er helt anderledes på St. Thomas end på St. Croix, hvor det rolige liv er hverdag.

Brug en dag i Coral World og mød søløver tæt på

Brug en dag i Coral World og mød søløver tæt på


St. Thomas på egen hånd

Dage hvor du ikke er på udflugt kan du vælge at dase ved poolen på dit hotel – den skuffer helt sikkert ikke eller du kan selv finde på noget. F.eks. tage i Coral World og svømme med søløver. Det er en oplevelse man aldrig glemmer.

Spørg i receptionen på dit hotel om ”one-dollar-bus”. Det er busser, der kører rundt på øen og som kun koster en dollar at køre med. Fungerer utrolig godt og er en herlig måde at komme rundt på.

Hovedbyen Charlotte Amalie på St. Thomas

Til byrundturen i Charlotte Amalie skal man huske et par gode sko og høj solfaktor. Det er varmt men også utrolig interessant. Vores guide fortæller levende om alle de historiske hændelser i byen og om kolonitidens mange udfordringer. Det har på alle måder været et benhårdt liv med sygdom, oprør og modstand. Ikke bare fra slaver, men også fra pirater, der hærgede på havet lige uden for havnen i Charlotte Amalie.

Byen Charlotte Amalie

Byen Charlotte Amalie


Imponerende bygninger

Imponerende bygninger


Imponerende historiske bygninger

De historiske bygninger er væsentlig anderledes i Charlotte Amalie end i Christiansted, så begge byrundture er gode på hver sin måde. Vi kommer forbi de klassiske seværdigheder som Fort Christian, guvernørboligen, de verdens kendte 99 steps og Paradise Point, hvor der er en ubeskrivelig udsigt til hele byen og bugten. Her ser man tydeligt, at byen lå godt beskyttet bag andre øer.

Vi besøger en del kirker samt en synagoge, hvor David fortæller om den interessante religionsfrihed, der er på St. Thomas selv den dag i dag.

Charlotte Amalie får besøg af næsen to mio. krydstogtturister årligt

Charlotte Amalie får besøg af næsen to mio. krydstogtturister årligt


Charlotte Amalie en moderne og pulserende by

I dag er Charlotte Amalie en moderne og pulserende by, der får besøg at næsten to mio. krydstogtturister hvert år, så shopping muligheder løber man ikke tør for. Der er også mange gode spisesteder og cafeer.

De enorme krydstogtsskibe i havnene er næsten en seværdighed for sig selv.

Selvom byrundturen varer en del timer, så er det stadig kun en appetitvækker til alt det, der er at se. Man kan sagtens få meget mere tid til at gå i den danske gader så som Kongens Tværgade, Prinsessegade og Trompetergade.

Ubeskrivelige lækre sandstrande. Der er ikke det der minder om sten i sandet

Ubeskrivelige lækre sandstrande. Der er ikke det der minder om sten i sandet


Meget begejstret for de dansk vestindiske øer

Jeg kan 100 % tilslutte mig de andre gæsters begejstring for De dansk vestindiske øer. Jeg kan ikke nævne noget andet sted i verden, hvor vi kan rejse så langt væk og så finde så meget dansk historie. Det er utrolig fascinerende. Man kan samtidigt kombinere det med daseferie, for selvom man ikke når at besøge alle strandene, så er det næsten ligegyldigt hvilken en man vælger, for de skuffer på ingen måde.

Der findes hoteller til alle prisklasser og behov

Der findes hoteller til alle prisklasser og behov


Hotellerne er meget forskellige og her skal man finde det som passer til ens behov og pengepung.

Flyet på billedet er vandflyveren, der flyver mellem St. Croix og St. Thomas. Der flyver også større fly

Flyet på billedet er vandflyveren, der flyver mellem St. Croix og St. Thomas. Der flyver også større fly


Direkte fly til de dansk vestindiske øer

I efteråret 2011 kunne man for første gang flyve direkte mellem Danmark og De dansk vestindiske øer, enten fra enten Billund eller København med Bravo Tours. Sæsonen går fra efterår til forår, hvor klimaet er mest behageligt på de tre øer.

Der er sikkert mange der ikke kender til historien om De dansk vestindiske øer, men man bliver overasket over hvor dansk der egentlig er

Der er sikkert mange der ikke kender til historien om De dansk vestindiske øer, men man bliver overasket over hvor dansk der egentlig er


Lidt historisk baggrund

US Virgin Island – som vi kalder De dansk vestindiske øer – er til sammen på størrelse med Mors og ligger øst for Puerto Rico på grænsen mellem det caribiske øhav og Atlanterhavet. Columbus kom her allerede i 1493 og det var først i slutningen af 1600 tallet af danskerne blev aktive der ude.

Dansk Vestindien med St. Thomas 1672, St. John i 1694 og sidst men ikke mindst St. Croix i 1733 blev begyndelse på ca. 250 års fascinerende dansk kolonihistorie. Man kunne måske tro, at dette for længst er gået i glemmebogen, men det er på ingen måde tilfældet og det gør rejsen til noget helt særligt.

Anne-Vibeke Isaksen besøger de tre dansk vestindiske øer St. Croix, St. Thomas og St. John

Anne-Vibeke Isaksen besøger de tre dansk vestindiske øer St. Croix, St. Thomas og St. John


To ugers ferie på tre meget forskellige øer

På denne rejse tilbringer jeg som de fleste andre af Bravo Tours´ gæster en uge på St. Croix og en uge på St. Thomas og fra St. Thomas besøger man også øen St. John. Mange spørger om man kan nøjes med en ø. Det synes jeg ville være ærgerligt, fordi de tre øer er meget forskellige.

Jeg har tilmeldt mig en del udflugter, for jeg er kommet for opleve. Mange af dem er ½ dags ture, hvilket er perfekt så man også kan nå at slappe af ved poolen, når man kommer retur til hotellet.

  Glemt kodeord?
RejseAvisen.dk
Seneste nyt