28.1.12

Af: Jørn Henrik Jørgensen
Bogmærk eller del
 

USA: Den sidste mohikaner lever endnu

Mohikanerne – en del af de oprindelige Pequot-indianere i Connecticut - investerer milliarder fra spillekasino i forskningscenter for indiansk sprog og kultur og har samtidig skabt verdens største oplevelsescenter

Blandt de mere dramatiske tableauer er også denne jagtscene

Blandt de mere dramatiske tableauer er også denne jagtscene


Den sidste mohikaner er ikke død. Han lever og har det godt. Ja, han har faktisk aldrig haft det bedre.
Hans øjeblikkelige status: Som medejer af verdens største spillekasino, Foxwoods i staten Connecticut, er han god for adskillige milliarder - målt i dollars vel at mærke. Sammen med stammefæller har han formået at vende en udvikling, der gik mod den sikre død, til ikke alene overlevelse og fortsat eksistens, men efter alt at dømme også en glorværdig fremtid for Pequot-indianerne, hvortil mohikanerne hører.

For få år siden befandt Pequot-stammen sig helt bogstaveligt med ryggen mod muren. Tilbage i Mashantucket-Pequot-reservatet i de dybe skove i den østligste del af staten Connecticut var kun 86 stammemedlemmer. Flere af de tilbageværende var godt i gang med at drikke sig ihjel. Andre havde i realiteten allerede forladt denne verden og levede i en verden af narkotåger.

Peguot-indianere i fuld krigsmaling i en udhulet cedertræs-kano i museets foyer

Peguot-indianere i fuld krigsmaling i en udhulet cedertræs-kano i museets foyer


Kvinderne tog magten

I den situation var det så nogle af stammens ældste kvinder tog affære og klaskede en flad hånd i bordet og sagde stop, så det kunne høres. På det tidspunkt havde andre indianske samfund i andre reservater og andre stater fået tilladelse til kasino-drift. Pequot-stammens ældste kunne se, at et kasino placeret i reservatet ville give adgang til et befolkningsgrundlag på rundt regnet 25 millioner inklusive storbyerne New York mod syd og Boston mod nord lige akkurat inden for en to-timers transport-grænse.

Der var ikke langt til handling. Foxwoods-casinoet - opkaldt efter reservatets placering i Foxwoods (dansk: Ræveskovene) - er i dag med hensyn til størrelse og omsætning det største i verden. Las Vegas har ganske vist totalt set større kasino-omsætning, men intet enkelt kasino i Las Vegas når blot i nærheden af Foxwoods-kasinoets omsætning, hævder Pequot-indianerne, som dog ikke ønsker at afsløre de faktiske omsætningstal.

Peguot-indianere igang med at forberede våben

Peguot-indianere igang med at forberede våben


Fra stenalder til Rolls-Royce

Fra en tilværelse, der ikke var så forfærdelig fjern fra stenalderstadiet, hvis man kunne abstrahere fra tilstedeværelsen af TV og spiritus, har stammen taget et tigerspring frem. Nu bevæger stammens ældste sig rundt i Rolls Royce, de yngste har ordentlige skoler; og i niveauet derimellem finder man i dag adskillige med universitetsuddannelser. Utænkeligt for kun få år siden, men i dag i høj grad en realitet.

Til Peqout-indianernes privilegier hører i dag skattefritagelse. Afkastet fra kasinoet er så betydeligt, at ingen af dem i virkeligheden behøvede at arbejde, men pudsigt nok har netop den rigelige adgang til pengemidler skabt en usædvanlig energi i stammen, der udløses gennem bredt funderede investeringer, hvoraf nogle er rent forretningsmæssigt funderede og sigter mod yderligere afkast, mens andre investeringer sker uden tanke på afkast. I hvert fald ikke et afkast af denne verden. Det er eksempelvis en kendt sag, at Pequot-indianernes pengetank finansierer kræftforskningen på flere amerikanske universiteter.

Med Foxwoods-casinoets pengetank i ryggen har Pequot-indianerne bygget det 100.000 etagemeter store Mashantucket Pequot Museum & Research Center

Med Foxwoods-casinoets pengetank i ryggen har Pequot-indianerne bygget det 100.000 etagemeter store Mashantucket Pequot Museum & Research Center


Verdens største oplevelsescenter

Med de rigelige pengemidler er også opstået en ny interesse for de indianske samfunds historie og fortid.
Med Foxwoods-casinoets pengetank i ryggen har Pequot-indianerne bygget det 100.000 etagemeter store Mashantucket Pequot Museum & Research Center, som efter de stamme-ældstes beslutning er opført på reservatets mest hellige sted.

Det har kostet godt og vel 200 mio dollars, svarende til 1,4 milliarder danske kroner at bygge centret, der fremstår som verdens største oplevelsescenter.

Opgaven blev løst af et kendt arkitektfirmaer, Polshek & Partners, som tidligere har løst opgaver som Operahuset i Santa Fe, American Museum of Natural History i New York og New Yorks bymuseum.

Den opgave, arkitektfirmaet fik at løse, var ikke nem: Skab et tredimensionalt udtryk, som til evig tid kan fastholde historien om og bag Mashantucket Pequot-folket. Det skulle samtidig være et bygningsværk, som skulle integreres helt i et landskab, som gennem hundreder af år har båret betegnelsen “helligt land” af stammen.

Indianernes sprog og kultur

Centret er to-delt. Mest iøjnefaldende er museumsdelen i stål og glas, hvortil publikum har adgang. En mere traditionel betonbygning træder i baggrunden. Det er her forskerne arbejder benhårdt på at indsamle mundtligt overleverede fortællinger om de indianske samfunds historie. Et kæmpebibliotek står til forskernes rådighed. Centret pin-pointes i landskabet af et 100 meter højt udsigtstårn i glas og stål, fra hvis top der er et flot kig ud over det landskab, der i mindst 18.000 år har været hjemsted for Pequot-indianerne.

Fra besøgscentrets stueplan bevæger man sig flere etager ned til udstillingsområder under jorden. Udstillingen har en kronologisk opbygning, der fører gennem stammens udviklingshistorie. Tidens teknologi er taget i brug til styring af lyd og lys, og man har af og til en følelse af at stå midt i og være en del af de yderst levende tableauer, der er bygget op.

Endnu et billede fra én af scenerne fra Mashantucket Pequot Museum & Research Center

Endnu et billede fra én af scenerne fra Mashantucket Pequot Museum & Research Center


Flere steder brydes udstillingsområdet af store vinduespartier, hvorfra der er kig ud i det omliggende landskab. Af og til kan det være svært at skelne mellem, hvad der her er fiktion og hvad der er virkelighed.
I centrets dybeste del føres man ind midt i en indiansk landsby omgivet af palisadeværk. På nærmeste hold følger man her landsbyens hverdag. Alt er kunstigt, men med brug af video, lys og lyd skabes illusionen af en virkelighed, som den kan have været omkring året 1637, da Pequot-stammen levede i en tilsvarende landsby, Mystic, helt ude ved Atlantkysten.

Ved en massakre blev hele den indianske befolkning dræbt og landsbyen brændt af. Massakren, som man oplever gennem videoklip og intenst brug af lyd- og lys-effekter, står prentet i erindringen om centret længe efter man har forladt det.

  Glemt kodeord?
RejseAvisen.dk
Seneste nyt