Dayz Resorts

5.11.16

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Kør selv ferie i Florida – hele Florida rundt (3/3)

Kan det passe, at der findes en destination, hvor alt er samlet på et sted? Hvis det gør, så er Florida et godt bud. Denne artikelserie handler om en rejse fra Orlando til Miami via Cape Canaveral (Kennedy Space Center), St. Augustine, Den Mexikanske Golf, Sanibel Island, Fort Meyers, Nationalparken Everglades, Florida Keys, Key West og Miami. Nu går turen fra Key West til Miami og den berømte Miami Beach.

Køreturen retur til fastlandet, er mindst lige så oplevelsesrig som udturen.

Køreturen retur til fastlandet, er mindst lige så oplevelsesrig som udturen.


Retur til Miami

Køreturen tilbage til fastlandet og for vores vedkommende Miami, er ikke mindre imponerende end på vejen ud til Key West.

Så sæt god tid af til denne del af rejsen for der er simpelthen så meget at se. Og mange steder kan du holde ind og hoppe i vandet på en af de mange strande.

I Miami finder du alt fra de store hoteller til skyskraberene i centrum.

I Miami finder du alt fra de store hoteller til skyskraberene i centrum.


Miami – to byer i en

Miami er på mange måder to byer i en.

Der er downtown med skyskraberne og det finansielle centrum og så er der Miami Beach, der langt de fleste turister kommer, fordi den kilometerlange sandstrand med farvestrålende livreddertårne er et sandt trækplaster.

Miami Beach er dog meget mere end det, for nok er stranden det sted, hvor de smukke, rige og unge mødes, men langs hele stranden er der shopping områder, hoteller og spisesteder, som er et sand eldorado for feriehungrende turister.

Miami Beach er et stort trækplaster for turister fra hele verden.

Miami Beach er et stort trækplaster for turister fra hele verden.


Miami Beach og Ocean Drive er stedet

Byen blev registreret første gang i 28. juli 1896 med ca. 300 indbyggere. I dag bor her 5,5 mio. og man kan roligt sige at Miami aldrig sover.

Byen blev verdenskendt i forbindelse med Tv serien Miami Vice og når man går rundt i byen, kan man godt fornemme de to betjente Ricardo Tops og James Crokett alias Philip Michael Thomas og Don Johnson i gadebilledet.

Der fede amerikanske slæder, der cruiser ned af Ocean Drive. Måske kører de her mere for at bliver set end selv at se noget.

Der er gang i nattelivet på Miami South Beach.

Der er gang i nattelivet på Miami South Beach.


Imponerende strande

Stranden er opdelt i en nordlig og sydlig strand og det er den sydlige South Beach, hvor de fleste mødes for at se og blive set.

På gangstien langs stranden møder du de sportstrænede joggere, de slentrende kærestepar og dem, der bare nyder at dase.

Det blågrønne vand, den kridhvide strand og hotellerne – alle med havudsigt – og det pulserende byliv i anden række, gør området til at samlingspunkt af format. Om aften liver bydelen op og alle er ude i det gode vejr.

Restauranterne og barerne ligger side om side, og ingen har travlt med at komme hjem, for det eneste de skal nå dagen efter, er formentlig en tur på stranden.

Vil du gerne rundt i Florida er det en god ide at leje en bil eller som her en autocamper til turen.

Vil du gerne rundt i Florida er det en god ide at leje en bil eller som her en autocamper til turen.


Kør selv ferie fra Miami

Hvis du kun skal bo i Miami behøver du ikke nogen bil, men hvis du gerne vil bruge Miami som udgangspunkt for andre oplevelser i Florida f.eks. Everglades og The Keys, så kan det anbefales at leje en bil.

Det kan du gøre i lufthavnen og det er utrolig simplet, for har du bestilt hjemmefra, står bilen klar ved ankomst. Så er det bare ud på motorvejen og af sted.

Det er meget let at køre bil i USA, hvor vejen er brede og skiltningen er god og så kører amerikanerne pænt og tager fint hensyn i trafikken.

Med en bil har du meget mere frihed til at komme rundt, og glem ikke at afstandene er store.

Det er også muligt at gøre en god handel i Florida. Der findes Outlet shoppingcentre mange steder.

Det er også muligt at gøre en god handel i Florida. Der findes Outlet shoppingcentre mange steder.


Kør selv ferie i Florida er oplagt

USA og dermed også Florida er en destination, der kræver hjul, så du selv kan køre fra sted til sted.

Jeg har valgt en bil denne gang, men autocamper er også en mulighed og fordelen her er, at du har huset med på ryggen.

Du flytter kun ind en gang og campingpladserne ligger som perler på en snor og ofte tæt på skøn natur.

Motorcykler ser jeg mange af og der er ingen tvivl om at de hygger sig, når de cruiser gennem landskabet. Uanset hvad er Florida et feriested, hvor man køre meget fra sted til sted.

Det er nemt at køre i USA, og vælger du bil frem for autocamper, kan du snildt finde en bil der har god plads til både dig og din familie.

Det er nemt at køre i USA, og vælger du bil frem for autocamper, kan du snildt finde en bil der har god plads til både dig og din familie.


Ufattelig tilgængeligt

Florida er en destination, der ud over alle mulighederne og den skønne klima, er utrolig tilgængelig og let at rejse i.

Hver gang du kommer til en by er der overnatning, spisesteder, shopping, tankstationer, hæveautomater, internet og det er utrolig godt skiltet.

Med andre ord er det simpelthen så let at være turist i solskinsstaten.

Hotellerne har pools og ligger ofte helt tæt på stranden.

Hotellerne har pools og ligger ofte helt tæt på stranden.


Planlæg overnatningssteder hjemmefra

Hotellerne og motellerne som Risskov Travel Partner har fundet til os, er booket på forhånd.

Det giver lidt mindre frihed på rejsen fordi vi kører efter en fastlagt rute men omvendt er alle forberedelser gjort hjemmefra og vi skal ikke bruge til på at finde overnatning undervejs.

Fordelen er også, at Risskov Travel Partner kender de steder, hvor der er bestilt overnatning til os – med andre ord risikerer vi heller ikke at købe katten i sækken.

For os behøver det ikke være fint og flot, men swimmingpool har vi prioriteret højt, fordi her er så varmt og en dukkert er ganske enkelt befriende efter en lang køretur.

Hotellerne, der koster lidt mere, har som oftest flere faciliteter og ligger ofte ud til havet.

Motellerne er mere simple, men også billigere.

Fælles for alle overnatningssteder er, at tilgang til internet er en selvfølgelig og naturligvis også inkluderet i prisen. Så langt er man i USA.

Tamarit Parc Resort
Subaru
Torre La Sal
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt