Azamara Cruice

6.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Over Badlands National Park til Black Hills, South Dakota, USA

Vest for Sioux City kommer vi ind i staten South Dakota og det ensformige kulturlandskab fortsætter nordover langs Highway 29 til Sioux Falls, hvorfra vi fortsætter ad Highway 90 videre mod vest.
Langsomt ændrer kulturlandskabet sig til mere magre jorde, hvor der fortrinsvis dyrkes græs og holdes kødfulde angus-kvæg.

Udsigt over Missouri-floden

Udsigt over Missouri-floden


Prærien i South Dakota

Ved Oacoma, hvor vejen krydser Missouri River stopper vi ved et besøgscenter for at nyde udsigten udover floden.

På den videre vej oplyses det, at netop her i South Dakota har skuespilleren og filminstruktøren Kevin Coster skabt sin oscarvindende film Danser med ulve (1990). Han blev efterfølgende så glad for området, at han slog sig ned her.

En af filmens kulisser er den genopførte cowboy-by 1880 Town, som har fået lov til at stå som en turistattraktion. Den ligger vest for byen Murdo ved afkørsel 170, men vi har desværre ikke tid til at besøge byen - vi skal til Badlands.

Lille spadsertur i Badlands National Park

Lille spadsertur i Badlands National Park


Badland National Park

Vi passerer den østlige del af et vældigt naturområde, hvor vejr og vind gennem millioner af år har eroderet en forskydning i jordskorpen.

For 75 mio. år siden var hele dette område dækket af et hav, som strakte sig fra Den Mexicanske Golf til Canada.  Da havbunden hævede sig, blev de forskellige lag blotlagt ved erosionen, så vi idag ser et forrevet landskab med høje spir og fantasifulde stenformationer mellem dybe kløfter.

I Ben Reifel Visitor Center, ser vi en kort film om området og det tilhørende lille museum med bl.a. fossiler fra havdyr og øgler, som man har fundet rigtigt mange af her i nationalparken.

Det er naturligvis forbudt at samle materiale som sten og fossiler m.v. samt at plukke blomster eller fodre dyr i nationalparkerne.

Vi spadserer en lille tur i område mellem de forrevne tinder og bliver på stien, da der skiltes med -  klapperslanger!

Indianerne kaldte steder ”mako sika” som betyder, landet der ikke kan bruges til noget fornuftigt.

Badlands

Badlands


Black Hills Regionen

Da vi fortsætter mod vest kommer vi gennem et ”rigtigt” prærieområde. Tørt og ubeboet.

Det var i dette store territorium, at prærieindianerne fra Sioux-stammen og Lakota-stammen levede. Crazy Horse gjorde det af med general Custer og hans soldater i 1876 ved Little Bighorn, hvilklet var et af de få slag indianerne vandt og som er gået over i historien.

Senere i 1890 massakrerede det amerikanske kavaleri mellem 250-300 indianerne - de fleste kvinder og børn, men også høvding Sitting Bull - ved Wounded Knee. Indianerne kom sig aldrig over denne skamplet i USA' historie.

I dag lever mange indianere henvist til reservater, hvor de bor i ombyggede campingvogne, mobilhomes eller simple huse på en ufrugtbar jord, som ikke kan dyrkes.

Vi ser gamle biler, olietønder og andet skrammel ved disse simple boliger. Mange indianere lever med stor arbejdsløshed og druk, og har indtil for nyligt levet i stor fattigdom.

Men der er nu åbnet for, at indianerne må drive kasinoer i reservaterne - og det har givet dem et langt bedre levegrundlag.

Buste af Gutzon Borglum udført af sønnen Lincoln Borglum står ved Mount Rushmore

Buste af Gutzon Borglum udført af sønnen Lincoln Borglum står ved Mount Rushmore


Mount Rushmore National Memorial

Ud på eftermiddagen er vejret slået om og vi kører ind i årets første snestorm, netop som vi arriverer ved USA’s mest besøgte kunstværk efter Frihedsgudinden - Mount Rushmore.

Gennem snefaldet kan vi skimte de 18 meter høje ansigter af fire af de betydeligste præsidenter hugget ud i klipperne.

George Washington, som var drivkraften bag uafhængighedskrigen mod England (1775-1783).

Thomas Jefferson, som forfattede uafhængighedserklæringen (1776) og som stod for ekspansionen mod vest.

Theodore Roosevelt, som startede fredningen gennem nationalparker og endelig Abraham Lincoln, som forenede nord og sydstaterne efter den amerikanske borgerkrig (1861-1865) og gjorde en ende på slaveriet.

Der var Gutzon Borglum (1867-1941) med danske aner, der var idemand bag Mount Rushmore.

Hans far, Jens Møller fra Børglum i Jylland, emigrerede og tilsluttede sig mormonbevægelsen i Salt Lake City, hvor han slog sig ned i 1864 med sin kone Ida. Blandt mormonerne var det normalt at have flere koner og året efter kom Idas søster Christina med hvem Jens fik Gutzon.

Familien blev senere skilt og Gutzon måtte undvære sin biologiske mor. Han var en ulykkelig og rebilsk dreng, men udviklede sine kunstnerisk evner og levede resten af sit liv som maler og billedhugger.

I 1927 havde han skaffet så mange private midler, at han kunne påbegynde arbejdet på Mount Rushmore, men når ikke at gøre arbejdet færdigt før sin død.

Sønnen Lincoln, der også var billedhugger, gjorde arbejdet færdigt, som vi kender det i dag. Skulpturene blev dog aldrig fuldendt, som Gutzon Borglum ønskede det.

Senere på dagen når vi frem til hotel The Foothills Inn, som ligger i udkanten af Rapid City, så vi har ingen intentioner om at bevæge os væk fra hotellet.

Det er der heller ikke nogen grund til, for vi modtages med velkomstdrinks og et overdådigt frugtbord med tilhørende ostesnitter.

Ulvehoved eller snegl med hus på ryggen? Kun fantasien sætter grænser i Badlands National Park

Ulvehoved eller snegl med hus på ryggen? Kun fantasien sætter grænser i Badlands National Park


Subaru
Outwell
Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt