28.11.09

Af: Malene Flyttov Nielsen
Bogmærk eller del
 

USA: Rocking Z Ranch, et paradis i Montana

Det hele startede da jeg søgte på oplysninger om quarter horses. Ved et tilfælde fandt Rid & Rejs’ hjemmeside på nettet, hvor de forskellige ophold med heste fangede min opmærksomhed. Specielt deres ranchophold, pirrede min nysgerrighed.

Rocking Z Ranch i Montana

Rocking Z Ranch i Montana


Jeg faldt for Rocking Z Ranch, da de kunne tilbyde lidt undervisning i ”natural horsemanship”. Da jeg godt kunne trænge til at komme lidt væk hjemmefra og få en på opleveren, besluttede jeg hurtigt at få et tilbud fra Rid & Rejs.
Tilbudet kunne jeg ikke kunne sige nej til og så var rejsen bestilt. Rid & Rejs hjalp mig hele vejen igennem og sørgede for at sende de rigtige forsikringer til mig, og for at jeg følte mig sikker på rejsen.

Foldene ved rangen

Foldene ved rangen


En dejlig hytte efter en lang rejse

Efter 24 timer brugt i lufthavne og ombord på fly, satte jeg endelig fødderne i Helenas lufthavn. Zack, ranchejeren, kom og hentede mig i lufthavnen nær midnat. Han var meget venlig og imødekommende og vi snakkede fint sammen på vej frem til ranchen.
Ranchen ligger ca. en halv times kørsel fra Helena og er placeret et stykke fra motorvejen, gemt af vejen af høje bakker og dybe dale. Da vi nåede frem var jeg meget træt og havde lidt jetlag - og ville bare sove. Så Zack viste mig min hytte og sørgede for, at jeg havde hvad jeg skulle bruge. Mit hytte var stor og havde en enorm dobbeltseng, som jeg kastede mig ned på - og sov.
Eget toilet med badekar og bruser og en hytte med justerbar varme, var perfekt for mig. Og jeg blev hurtigt rigtig glad for den hyggelige stemning i hytten.

På tur i Montanas bløde bakker

På tur i Montanas bløde bakker


Mødet med nye venner

Næste morgen mødte jeg op i køkkenet, for at få morgenmad, men den var ikke helt klar endnu. Det var kun Patty Zacks kone, og mig der var gået over i hovedhuset. Hun hilste venligt på mig og gik i gang med maden.
Som altid når man er et sted, man ikke kender, og oven i købet alene, følte jeg mig en smule malplaceret. Jeg tog en hurtigt runde i stuen, og gik så tilbage til Patty i køkkenet, slog mig ned på en stol og begyndte at snakke. Mit engelske er ret tæt på flydende, så vi kunne sagtens forstå hinanden. Patty er glad for at snakke og elsker at grine, så jeg faldt hurtigt til ro og hyggede mig.
Lidt efter kom Maria (Zack og Pattys datter) og Justi en af deres hjælpere. De hilste smilende og vi begyndte at snakke. Vi var på samme alder og kom fra start godt ud af det sammen.
Morgenmaden kom på bordet. Jeg var på dette tidspunkt den eneste gæst på ranchen, så jeg havde deres fulde opmærksomhed. Morgenmaden var simpel men god og jeg måtte spise så meget jeg ville.
Da vi var færdige med maden, gik jeg med Justi og Maria ud til hestene. Nu skulle der rides. Jeg var en nem gæst, for da de spurgte, hvad jeg ville, svarede jeg: ”Så længe jeg sidder på en hest, så er jeg glad.”

Da jeg er en rutineret rytter fik jeg en god hest ved navn Dixie. De lærte mig at sadle op i westernstil. Jeg er det man kalder ” en rytter i engelsk stil” og skulle lige vende mig til western og lære nogle af de vigtige forskelle. Men da jeg altid har haft en afslappet stil, faldt det mig let at tilpasse mig. Og så var vi ellers af sted.

Et vidunderligt landskab at ride i

Et vidunderligt landskab at ride i


Mellem bakker og bjerge

Der var så smuk overalt. Så snart vi kom væk fra ranchen var der stort set ikke en bygning i syne, så langt øjet rakte. Grønne fyrreskove og snedækkede bjerge strakte sig henover horisonten, alt efter hvor højt oppe vi var. Det var virkelig idyllisk og harmonisk. Så fredfyldt for sjæl, hjerte og hjerne, man kunne bare koble fra og nyde den frihed det er at sidde på ryggen af en hest og bare ride.

Den allerførste dag fik jeg endda lov at drive nogle køer sammen med Justi og Maria. Nogle af naboens køer var brudt gennem et hegn og vandrede rundt på ranchens jord. Vi drev dem et godt stykke tilbage og besluttede derefter at ride hjem til ranchen og få lidt frokost. Senere red vi ud igen, ned til en lille skov, hvor vi legede med hestene.
Vi udfordrede hinanden til at bakke rundt om træstammer og få hestene til at træde op på dem og meget andet. Det var sjovt og frit. Jeg fik virkelig prøvet nogle nye ting på hesteryg, som jeg helt klart vil kunne bruge hjemme i Danmark.

Vi havde været ude det meste af dagen og det blev tid til aftensmad. Alt var hjemmelavet og meget lækkert. Patty forstod virkelig at lave mad. Der var kommet en ny gæst, en pige på min alder, og vi sad alle sammen og snakkede hyggeligt hele aftenen.

Mange timer på hesteryg hver dag

Mange timer på hesteryg hver dag


Lange rideture

De næste dage gik med at ride lange ture på 3-5 timer før frokost. Så spiste vi og red så ud igen og legede med hestene i nogle timer inden aftensmaden.

En af dagene fik vi lov at hjælpe en af Zacks andre døtre med at hente nogle af hendes køer hjem. Det var en fed tur - med både alvor, pjat og pjank.

Jeg endte med at blive rigtig gode venner med Justi og Maria og den nye gæst Kira. Kira og jeg er begge rødhåret, så vi fik kælenavnet Gingerheads. Kira skulle desværre hjem efter 3 dage, og Justi skulle på jagt. Men jeg og Maria fik moret os godt. Jeg hjalp hende med nogle heste og tog med til dyrlægen. På det tidspunkt virkede det ikke længere som en ferie, det havde det faktisk ikke gjort i nogle dage. Det virkede mere som om jeg var på besøg hos gamle venner. Maria og jeg var konstant sammen, og fik virkelig trænet grinemusklerne.

Montana i sne

Montana i sne


Sneidyl

Ude i de smukke omgivelser, der på mange måde virkede som et rent paradis af uspoleret natur, mærkede jeg virkelig hvor højt jeg var begyndt at elske dette sted.

Jeg så desværre ingen bjørne, men jeg fandt nogle bjørnespor i sneen, som lå på de skyggefulde sider af bakkerne. Ikke meget, men sne var der.

Så skete det uventede. Det begyndte at sne. Sneen forvandlede ranchen og landskabet til et rigtigt ”winter wonderland”. Sneen lagde sig tykt og blev liggende i tre dage, hvor vi kunne nyde den. Til trods for kulden, red vi stadig ud på lange ture på op til 5 timer.

Der blev taget meget hensyn, og mine værter sikrede sig hele tiden, at jeg var tilpas og havde det godt. Men de havde intet at bekymre sig om, for trods kulden og en forskrækket muskel i det ene ben, så elskede jeg hvert et sekund at mit ophold. Jeg kunne sagtens have haft nogle timer alene hver dag, men jeg valgte at være sammen med familien i stedet.

Her vil jeg tilbage

Her vil jeg tilbage


Et nyt sted at elske

Det var en fantastisk tur og det var en bittersød fornemmelse at sige farvel til dem alle, da jeg skulle hjem.

Maria kørte mig til lufthavnen og det var næsten med tåre i øjnene - jeg overdriver ikke - at vi sagde farvel.

Min ferie tog en helt anden drejning end jeg havde ventet og jeg endte med at få en hel familie af nye herlige venner. Og når jeg tager tilbage, for det gør jeg og helst til næste år, så er det ikke bare for at slippe for en travl hverdag, men lige så meget for at besøge mine nye venner.
Jeg har nu fundet et sted, hvor min sjæl kan slappe af og heale. Et nyt sted, at elske.

  Glemt kodeord?
RejseAvisen.dk
Seneste nyt