Subaru

6.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

På bjergskråningerne ved Jeti-Oguz, Kirgisistan

Uden for yurten hører jeg uro og vågner af min eftermiddagsdvale. Jeg har slappet lidt af oven på en forholdsvis streng cykeltur op gennem en smal, vild kløft til Jeti-Oguz yurtcamp i 2.200 meters højde.

På vandretur ved Jeti-Oguz

På vandretur ved Jeti-Oguz


Eftermiddagens vandretur

Jeg tror at min ekstraordinære træthed skyldes en kombination af hårdt arbejde på - og med cyklen, der ind i mellem skulle trækkes på den stenede bjergsti, samt for lidt væske og mangel på salt.

Da vi så kom til yurt-lejren, fik sat os på gulvet omkring et veldækket bord og indtog en masse god mad, meldte trætheden sig.

Men nu kan jeg høre, at det er tid til at gøre sig klar til eftermiddagens udflugt. Da jeg stikker hovedet ud af yurten, mærker jeg igen den tørre varme i dette fastlandsklima. Måske er her 20-22 grader, men det føles som om her er 35 grader.

Mine hollandske og danske venner er alle ved at gøre sig klar til vandreturen. Vand i rygsækken og en hat på hovedet for at beskytte sig mod den brændende sol.

Det er lejrens manager der fører an og vi vandrer over de grønne enge forbi andre yurter, hvor kirgiserne bor i sommerhalvåret, medens de passer deres heste, køer og får, der græsser frit på disse grønne bjergskråninger.

Vi vandrer op gennem lidt skov og stien bliver stejlere. Det er tydeligt at se, at stien også bliver benyttet af ryttere, for der er spor efter heste overalt. Lidt oppe ad bjerget gør vi holdt og kan herfra skue udover dalen og ned mod vor lejr, der ligger ganske flot.

Ved vandfaldet

Ved vandfaldet


Vandfaldet

Da vi igen har fået pusten fortsætter vi længere op og går ad en smal sti på en stejl bjergskråning, da vi møder nogle modgående på vej ned. Det er kirgisere, der er på søndagsudflugt og kravler rundt på skråningerne uden godt fodtøj. I sandaler, tøfler og almindelige sko forsøger de at stå fast på den lille sti.

Glider nogen, er der langt ned. Vi holder tilbage og giver en hånd med, da vi skal passere hinanden. En lidt overvægtig kone er dog noget urolig ved at møde alle os vandrere og ved ikke rigtigt om hun tør passere. Men det går og vi kan alle vandre videre.

Skoven bliver tættere og snart kan vi høre bruset fra vandfaldet, der er udflugtens mål. Vi skal på det sidste stykke gå stejlt ned og må holde os fast i de omkringstående træer. Terrænet er ret eroderet af de mange besøg.

Et populært udflugtsmål er det, for vi kan høre latter og flere stemmer nede fra vandfaldet. Inde fra skoven kan vi se vandfaldet foran os og da vi kommer ned til det, er der folk, som er ved at klæde sig på efter at have fået et forfriskende bad under det kolde vand.

Her er ingen gletschere eller søer i denne del af bjergene og vandet kommer da også fra en kilde længere oppe på bjerget. Men kilden er stor nok til at kunne give rigeligt med vand, der glider ned ad den ca. 20 meter høje bjergvæg.

Flere kirgisere kommer til og skal fotograferes foran vandfaldet. Dette er virkeligt et udflugtsmål. Der er dog ingen fra vor lille gruppe, der har lyst til at bade og efter nogen tid vandrer vi samme vej tilbage mod lejren.

Tøjvask

Tøjvask


Hygge omkring bålet

På vej ned gennem skoven begynder vi at samle brænde, da vi er enige om at lave bål i aften. Og alle bærer tørt træ efter evne - nogle dog lidt mere end de faktisk magter. Træ kommer vi ikke til at mangle.

Tilbage i yurt-campen er der flere ting, som skal ordnes. Vi får lagt øl på køl, dvs. i det lille vandhul, der er opstået ved siden af køkken-yurten, hvor maden tilberedes af vore værtsfolk. Vi vasker tøj, indretter os i vore fire yurter og forbereder aftenens bål.

Ved 18-tiden forsvinder solen bag bjergtoppene og klimaet bliver væsentligt behageligere og snart mærkes den køligere bjergluft.

Efter middagen er det så mørkt, at vi kan tænde op i bålet og snart står flammerne højt op i nattehimmelen. Omkring os bliver det bælgmørkt. Her er ingen elektricitet og ingen "gadebelysning". Kun mørke. Så eneste lyskilde er det store bål og vi må finde vore pandelamper frem.

Vi tager også sidde- og liggeunderlag med hen til bålet og da det begynder at lufte lidt, sættes et liggeunderlag op bag ryggen for at dække lidt for blæsten. Nu er det nødvendigt med ekstra tøj, for kulden sniger sig ind på os, som aftenen skrider frem. Medens bålet fodres, går vodka-flasken på omgang og stemningen bliver efterhånden mere munter.

Vore hollandske venner foreslår lidt fællessang og snart lyder sangen gennem natten. Vi danskere er nu ikke helt så gode til det med at synge. Er det fordi vi ikke kan teksten, eller er vi mere blufærdige? Godt at vi har hollænderne med - de kan.

Der går ikke længe før flere kirgisere samler sig omkring vort bål og snart er der én der foreslår, at vi skal høre en kirgisisk sang. Og vores lokale guide er bestemt ikke mundlam. Vi får flere sange. Jo mere vodka, des flere sange. En herlig stemning har vi omkring bålet.

Så er det børnenes tur. De står i mørket bag os og det er kun deres solbrune ansigter, der lyses op af skæret fra bålet. De stemmer alle i og selv om vi ikke forstår, hvad det er de synger, er der ikke et øje tørt, da de har sunget en af fædrelandssangene.

Men nu tager kulden over og vi trækker os tilbage til vor yurt og kan betragte en fuldstændig klar stjernehimmel over os, da vi i mørket går hen for at sove.

På skråningerne højt over lejren

På skråningerne højt over lejren


På frodige bjergskråninger

Det har været koldt i nat. De udleverede dynetæpper kunne ikke holde kulden ude, så vi måtte midt på natten finde vore medbragte soveposer frem og krybe i dem for at holde varmen.

Efter en vidunderlig morgenmad med frisklavet iran (yoghurt), søde rispandekager og te fra samovaren, som vor værtinde passer, er der nogen fra gruppen der blot ønsker at slappe af oven på gårsdagens anstrengende cykel- og vandretur. De bliver i yurt-lejren, læser en bog og spadserer en lille tur. Andre har meldt sig til en ridetur, mens vi er en lille gruppe, der vil med på vandretur længere op i bjergene.

Vi pakker til en picnic, tager vand med og vandrer igen - med vores guide - længere ind i dalen. Der går dog ikke lang tid før vi svinger op ad skråningerne. Og det går stejlt op. Kun på ganske få strækninger flader terrænet lidt ud. Vi har snart en vidunderlig udsigt til bjergene på den anden side af dalen.

Vi følger bjergkanten og vandrer længere op på ryggen og har en masse bjergblomster omkring os i græsset. Edelweiss står over alt sammen med mange andre blomster, f.eks. ensian.

Vi er gået et par timer opad og opad, og da vi gør holdt for en lille pause smider vi os trætte i græsset.

Udsigt mod søen Issyk Kül fra 3000 meters højde

Udsigt mod søen Issyk Kül fra 3000 meters højde


Imponerende udsigt i 3.000 meters højde

Da vi har ligget lidt - lige ved at falde i søvn - er guiden på benene igen og atter går det opad. Vi når op i ca. 3.000 meter og er på turens højdepunkt og sætter os midt i et blomsterhav. Og hvor mange blomster ville her ikke have været, hvis det ikke havde været tørke i de sidste to måneder?

Langt ude i horisonten kan vi se den store Issyk Kül-sø og de meget tørre bjerge foran søen, der står som et gul-brunt bælte i kontrast til de frodige grønne bjerge vi vandre i.

Til den anden side kan vi se de store stenskred i bjergene overfor som ligger lokkende og udfordrende foran os.

Vi har nydt vor picnic bl.a. med iran med sukker på - som både er nærende og forfriskende - samt en skive brød og fået slappet lidt af. Så fortsætter vi nedad igen.

De vilde heste kommer galoperende imod os

De vilde heste kommer galoperende imod os


Halvvilde heste

På vejen møder vi en af de vildtgående hesteflokke, der med en rungen af hestehovenes tramp i jorden kommer galoperende gennem skoven og brat stopper op - anført af en flot hingst - da de ser os.

Vi skal dog ikke lade os skræmme og vandrer over mod flokken for at se nærmere på disse prægtige dyr.

Men da afstandstærskelen bliver overskredet, flytter flokken sig og vi går det sidste stykke ned mod dalen.

Herfra fører vor guide os over bækken, som vi må stengå eller springe over og vi følger den tilbage til vor yurt-camp, hvor vi får serveret eftermiddagste.

I morgen cykler vi tilbage langs floden gennem den smalle slugt på vej mod nye eventyr ...

Torre La Sal
Subaru
Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt