Azamara Cruice

5.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Vandreferie i Ötztal (2/3), Tyrol

Dagen er sat af til oplevelser på egen hånd. Nogle tager taxa til Sydtirol i Norditalien og besøger turistbyen Merano, med mulighed for at få kreditkortene til at gløde. Andre tager lokalbussen til den nærliggende by Sölden (15 km væk) og oplever dette populære vintersportssted iklædt sommeridyl. Én tager helt til Vent (udtales ”Fent”) for at vandre i bjergene der.

Obergurgl forsvinder i skydækket

Obergurgl forsvinder i skydækket


Gurgler Schartl i skyer

Vi var af rejselederen blevet anbefalet en vandretur til Ramolhaus, 3.006 moh. længere inde i Gurgler Tal, med da vi var et stykke inde ad ruten ved Am Beilstein i går - og vejret virker noget usikkert her til morgen - beslutter vi os til at gå mod Gurgler Schartl (også benævnt Seiter Schartle).

Det er en saddel - eller bjergkant - mellem Gurgler Tal og Venter Tal i 2.932moh. Vi fortæller naturligvis, hvor vi begiver os hen, så man ved det, hvis noget skulle ske undervejs, ligesom vi forhører os om den lokale vejrudsigt - der kan svinge meget fra dal til dal. Der loves opklaring i eftermiddag.

Nede i dalen hænger skyerne tungt, men vi begiver os alligevel afsted og håber på den varslede opklaring. Vi følger rute nr. 39 op mod Seenplatte - et plateau med højmose og flere små søer. Det går stejlt opad og snart mødes vi af de første drivende skyer, der næsten skjuler Obergurgl under os.

Skyerne bliver nu tættere og tættere iblandet lidt regn og da vi når op på plateauet, er skydækket så tæt, at vi ikke kan se mere end 5-7 meter frem. Stien drejer skarpt til venstre over et vandløb og på en sten er mærket rute 38. Men vi skal følge rute 39 og denne sti kan jeg ikke se.

Vi beslutter at vente, hvor vi er og se om ikke skyerne letter. I den tætte tåge kan vi høre bjælder og efter ca. 10 minutter letter skyerne så meget, at et får kommer til syne i disen.

Forbi Itlsee

Forbi Itlsee


Ventetid lig med spisetid

Så ser jeg pludseligt en gul vejviser ca. 20 meter fremme - og så er vi atter på vej. Markeringen på stenen er misvisende for det er både rute 38 og 39, der går over det lille vandløb. Vi drejer fra og følger nu rute 39 omkring Soomsee, men vi når kun nogle få hundrede meter længere op før skydækket atter ligger sig tæt om os.

Vi tager mere tøj på og regnbukserne trækkes over. Vi sætter os og venter. Den indkøbte madpakke, bestående af semler med skiveskåret pølse, skinke og ost sættes til livs og der skylles efter med det medbragte vand. Vandet fra bækkene her er ”usikkert”, da der går både får og køer frit omkring - også i højderne. Vi venter mens skyerne igen og igen driver forbi os. Vi er fortrøstningsfulde, for der er jo lovet opklaring i eftermiddag.

Der går ca. 30 minutter. Så kan vi i det fjerne skimte to skikkelser på vej op mod os. Da de passerer, viser det sig at være to friske piger fra Köln i Tyskland. De fortsætter i deres rolige tempo forbi os og forsvinder i skylaget over os.

Vi venter endnu 20 minutter inden skyerne er lettet så meget, at vi mener det forsvarligt at fortsætte. Vi får et glimt af bjergtoppene på den anden side af dalen og efter få minutters vandring er vi oppe ved Itlsee, som alene er hele turen værd.

Venter på opklaring i Vent-dalen

Venter på opklaring i Vent-dalen


Ikke megen udsigt i sadlen

Vi vandrer rundt om søen og fortsætter op forbi evig sne og over store klippeblokke, hvor det ind i mellem er nødvendigt at bruge både arme og ben for at komme frem. Vi møder igen de to piger fra Köln, der er på vej ned og de fortæller, at der er suppetykt skylag deroppe og at de ingenting har set!

Lige før sadlen støder vi på en lille skråning fyldt med margueritter - så langt oppe i det højalpine terræn, der ellers er goldt og øde.

Og så er vi oppe ved varden i sadlen. På begge sider af os rejser bjergtoppene sig fortsat. Der er det ikke muligt at vandre videre op. Stockkogel, 3.127moh. på den ene side og Spitziges Kögele, 2.948moh. på den anden.

Men der er ikke meget at se nedefter i Vent-dalen. Et ganske kort øjeblik åbner skyerne sig og vi kan se ud over dalen og bjergene på den anden side af Vent-dalen og i et glimt ses bl.a. Tiefenbach-gletscheren, som vi senere skal besøge.

Ved Soomsee

Ved Soomsee


Flot tur tilbage

Efter at have sat stemplet i vores stempelkort kan vi starte turen tilbage. Stempelkortet giver mulighed for at erhverve sig en vandrenål på turistkontoret, når man har tilstrækkelige stempler fra hytterne og ”bjergtoppene”. Vandrenålen fås i bronze, sølv eller guld. Jo flere stempler, des ædlere metal!

På vejen ned kan jeg naturligvis ikke dy mig for at lege lidt skiløb i den evige sne. Igen passerer vi Itlsee og nu er det klaret fint op i Ötztal.

Snart er vi under skydækket og kan igen se Obergurgl langt nede under os. Vi giver os god tid nedad og nyder de mange alpine blomster, vi vandrer forbi på den smalle sti ned mod byen, hvor vi efter otte timer er tilbage på hotellet.

Mere Østrig kan det næsten ikke blive

Mere Østrig kan det næsten ikke blive


Panoramavejen over Sölden

Atter er det en skyfri og forfriskende morgen vi starter ud i. Vi er alle blevet transporteret i egen bus til Sölden, hvor vi i enkeltstolslift bringes op til Hochsölden, 2.090moh.

For nogle er det første gang de prøver en enkeltstolelift - og alene det, er en oplevelse. I 20 minutter kan vi i ro og mag, med rygsækken på brystet, lade os transportere over almen hvor køerne græsser, videre forbi forskellige bygninger, op gennem skov til endestationen.

Herfra vandrer vi ad en højrute ind i Rettenbach Tal og får snart det første glimt af den store Rettenbach-gletscher i bunden af dalen, hvor det er muligt at stå på ski hele året.

Vi kommer forbi Rettenbachalm, men hytten er lukket, så formiddagskaffen springer vi over og går i stedet ned og krydser floden Rettenbach og op på den anden side - op mod Panoramavejen højt over Sölden. På hele ruten er der vid udsigt til dalene og bjergene både foran og bagved os.

Er dette ikke Østrig i en nøddeskal? Smukkere kan det næsten ikke blive. Blomstrende bjergskråninger, køer med kobjælder, fossende vandløb, is på toppen, sol og ingen vind, og alligevel friskt vejr.

Din rejseskribent på toppen med udsigt til Wildspitze, 3.774moh

Din rejseskribent på toppen med udsigt til Wildspitze, 3.774moh


Udsigt til Wildspitze

Panoramavejen fører os frem til Gaislachkogel-banens Mittelstation, hvorfra vi tager gondolen op i 3.056moh. For at komme helt op på toppen af Gaislacher Kogel skal vi lige bestige en knold, hvorpå der er placeret et stort jernkors - så kan vi heller ikke komme højere op.

Herfra er der en enestående udsigt til et utal af toppe, bl.a. Wildspitze, 3.774moh. Tirols højeste og Østrigs næsthøjeste bjerg efter Grossglockner.

Her er også en fin udsigtsplatform - et af udsigtspunkterne i BIG 3 som findes i Sölden. De andre udsigtplatforme er Schwartze Schneid, 3.367moh. og Tiefenbach-gletscherens panorama-platform, 3.309moh.

Et par bænkevarmere spiser frokost

Et par bænkevarmere spiser frokost


Vandring ad Panoramavejen

Efter en frokost i cafeteriet tager vi gondolen tilbage til Mittelstation og fortsætter ad Panoramavejen. Her møder vi fritgående heste, inden vi drejer ind mod Venter Tal.

Ved Silbertalalmhütte, 2.040moh. kan vi få vores eftermiddagshvil med lidt til maven og samtidigt se en af verdens største mineralsamlinger - med mulighed for at erhverve sig en lykkesten.

Vandreturen fortsætter ned over grønne enge og gennem skoven til landevejen og videre ned mod det lille samfund Bodenegg, hvor Venter Ache passeres via en bro og vi følger denne brusende flod videre ud af dalen til vi når Zwieselstein, 1.472moh.

Vi tager lokalbussen tilbage til Obergrugl og er ikke mere end ankommet til hotellet før et uvejr bryder løs med lyn og torden. Og mens regnen vælter ned og lynene oplyser bjergsiderne, kan vi hygge os i hotellets bar.

Torre La Sal
Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
Primo Tours
RejseAvisen.dk
Seneste nyt