La Quercia

1.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Verdens højeste bjerg - Mount Everest i Nepal

Bjerget med sine 8.848 meter er højere end alverdens andre bjerge. I mange, mange år har drømmen om at besejre kulden, vinden og udmattelsen for til sidst at nå toppen ramt mange eventyrere.

Mount Everest, 8.848 moh.

Mount Everest, 8.848 moh.


Ikke uden risiko

I 2003 har omkring 1200 bjergbestigere klaret prøven. Ca. 180 har mistet livet. De er styrtet ned, omkommet af forfrysninger, af ilttab eller af de alvorlige følger efter højdesyge.

Mange flere har fået varige skader fra forfrysninger siden Tenzing Norgay og Edmund Hillery nåede målet som de første i 1953.

Turen op ad Mount Everest er alt andet end en vandretur for turister. Allerede i den såkaldte Base Camp i 5.300 meters højde er luften så tynd, at hvilepulsen er dobbelt så høj som normalt. Her er risikoen stor for at mærke de første symptomer på højdesyge: Svimmelhed, hovedpine, hyperventilation, diarré, madlede, dårlig søvn samt en tør hoste, der kan blive så voldsom, at du kan brække dine ribben af den.

Den tynde luft kan svække dine sanser i en sådan grad, at du - uden selv at være klar over det - risikerer at gå ind i en tilstand mellem bevidsthed og koma, der kan medføre alvorlige hjerneskader, hukommelsestab og død.

Selv svenskeren Göran Kropp - der i 1996 cyklede fra Stockholm til Himalaya, besteg Mount Everest uden ilt og cyklede hjem igen – udtalte, at han på vej ned ad bjerget var ligeglad med om han overlevede eller døde!

Det er uhyre vigtigt at akklimatisere sig og vænne sig til højden. Derfor er det vigtigt ikke at stige for hurtigt op, men bruge den nødvendige tid med at gå op og ned flere gange. Jo flere røde blodlegemer du har i blodet når du er oppe, jo nemmere bliver du ét med højden og jo bedre optager du ilten i blodet.

Solopgang ved Mt. Everest

Solopgang ved Mt. Everest


Glimt af bjergets historie

Sir George Everest noterer i 1841 placeringen af bjerget. Deraf navnet: Mount Everest.

De første kendte ofre for bjerget er syv shapa-bjergbestigere der i 1922 dør i en lavine.

Det lykkedes for Tenzing Norgay fra Nepal og Sir Edmund Percival Hillery fra New Zealand, som de første at stå på toppen i 1953.

I 1978 når de første toppen uden brug af kunstig ilt. Det er østrigeren Peter Habeler og italieneren Reinhold Messner.

Den første dansker som når toppen er Michael Knakkergaard Jørgensen. Det sker i 1995. 4 år senere dør han, da han styrter 500 meter ned fra en anden 8.000-meter tinde i Himalaya, Mount Makalu.

1996 er det hidtil værste år på Everest med 15 dødsfald.
Danske Lene Gammelgaard bliver den første skandinaviske kvinde på på toppen, men på vej ned bliver hun sammen med dusinvis af andre klatrere fanget i en isnende snestorm. Hun overlever med nød og næppe, mens andre bjergbestigere dør i nattens løb af iltmangel og kulde på skrænterne af verdens højeste bjerg.

Hele forløbet er fantastisk godt beskrevet af Jon Krakauer i den hårrejsende Everest-bestseller ”Op i det blå”.

I 1999 bliver Babu den første til at overnatte på toppen. Han tilbringer 21 timer i 8.848 meters højde.

Apa Sherpa bestiger bjerget for 11. gang i år 2000.

Primo Tours
Tamarit Parc Resort
Subaru
Outwell
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt