Royal Caribbean

1.1.14

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Vintercamping - skal du køre mod nord eller syd?

Mange danske vintercampere drømmer om tage videre til Alperne eller Nordens fjelde, men køreturen på isglatte veje og snedækkede bjerge afholder dem. Se, hvordan man sikkert trodser vintervejret.

Korrekte dæk på både bil og campingvogn kan være afgørende for en god tur

Korrekte dæk på både bil og campingvogn kan være afgørende for en god tur


Forsigtighed og omtanke

Der er ingen grund til frygt, når campingvognen skal på langtur i vintervejret. Forsigtighed og omtanke er en selvfølgelighed.

Men har man forberedt sig lidt hjemmefra, kører efter forholdene og tager sig god tid er det bare om at komme af sted. For forude venter der campingoplevelser af en hel anden karakter end om sommeren.

Inden I tager af sted skal I sikre jer, at „fodtøjet” er i orden. Det er meget vigtig at have gode dæk på både bil og campingvogn.

Når det gælder dæk på bilen, er reglerne lidt forskellige i de europæiske lande, så disse skal tjekkes før afgang.

Husk ekstra vinterudstyr. Læg det i gaskassen så er det lige ved hånden

Husk ekstra vinterudstyr. Læg det i gaskassen så er det lige ved hånden


Vinterbagagen

Campingvognen skal som minimum have gode dæk på med mærket M+S (Mudder og Sne).

Vinterdæk med en mønsterdybde på mindst 3 mm er klart at anbefale. Og selv om dækkene er beredt på sneføret, er snekæder en fast del af vinterudstyret. Husk at øve dig i at sætte dem på, før det bliver aktuelt.

Vigtigheden af korrekte dæk understreges af, at flere forsikringsselskaber vil vurdere, om de er forpligtiget til at erstatte, hvis man er indblandet i et uheld og ikke har korrekte dæk på bil og campingvogn.

Træktov, sneskovl, pandelampe, startkabler, varmt tøj og støvler er også en del af vinterbagagen.

Få lidt erfaring med, hvordan dit vogntog ter sig i glat føre inden I kører afsted på vintercamping

Få lidt erfaring med, hvordan dit vogntog ter sig i glat føre inden I kører afsted på vintercamping


Test vogntoget

Når vogntoget er på plads, er det en god idé at få lidt erfaring med, hvordan det ter sig i glat føre.

Det er sjældent, at vi har så meget sne, at man kan øve sig på rigtig vinterkørsel med campingvogn herhjemme.

Når lejligheden byder sig, bør man dog teste sit vogntog og blive mere dus med dets køreegenskaber, der kan være en del anderledes end om sommeren.

Motorvejskørsel og landevejskørsel kan anbefales, fordi det giver et godt indtryk af vogntogets stabilitet på glatte veje samt overskydende trækkraft i bilen.

Klik for større billede


Køreteknisk kursus

Det er også en god idé at køre på en stor tom parkeringsplads og teste vogntoget i lettere manøvrekørsel samt opbremsning.

Prøv først ved meget lave hastigheder at dreje vogntoget først til den ene side og hurtigt derefter til den anden.

Prøv først at katastrofebremse og udvid derefter denne øvelse med at dreje, mens man bremser. Vær forsigtige og tænk på at man er på offentlig område.

Det kan også anbefales at tilmelde sig et køreteknisk kursus gennem f.eks. Dansk Camping Union eller Dansk Caravan Klub.

Lejrchefen kører gerne campingvognen det sidste stykke, så du kan føle dig tryg

Lejrchefen kører gerne campingvognen det sidste stykke, så du kan føle dig tryg


Vejforhold

Vejforholdene afhænger af, hvor turen går hen. Går vintercampingturen til Alperne, er det generelt sådan, at snerydningen er meget effektiv på motorveje og landeveje hele vejen ned gennem Europa.

Bliver man utryg, kører man bare ind på førstkommende rasteplads og hygger sig i den varme campingvogn, til det er sikkert at køre igen. Rastepladserne ligger tæt, så det er let at køre ud og tjekke vejforholdene en gang i mellem.

Forholdene kan være noget anderledes, hvis turen går nordpå. For i Norge og Sverige (med undtagelse af Skåne) salter man ikke på vejene, men rydder blot den værste sne væk og kører derefter efter forholdene.

Uanset hvor turen går hen, er det yderst vigtigt, man planlægger med god tid i bagagen.

Når først man er kommet frem venter anderledes campingoplevelser end om sommeren

Når først man er kommet frem venter anderledes campingoplevelser end om sommeren


Frem til campingpladsen

De sidste kilometer kan ofte være dem, der skaber den største usikkerhed på hele turen. Det er ikke noget problem at komme frem til destinationen, men de sidste 500 meter op til campingpladsen kan være snefyldte og ofte forbundet med en stigning.

Men også her er der håb forude. Er du i tvivl om, hvorvidt din bil har tilstrækkelig med kraft til at komme helt op, så kør først ruten uden campingvogn. Den kan stilles på en parkeringsplads i nærmeste by.

Campingpladserne i nord ligger ofte lige op ad pisterne midt i naturen.
Sydpå ligger de oftere i byen eller lige udenfor, hvorfor man skal med skibus eller køre i egen bil, for at komme frem til pisterne. Byerne har dog mere at byde på for de, der ikke står på ski.

Det kan være svært at komme de sidste km op til selve campingpladsen, hvis den ligger i terrænet, men mange campingpladser tilbyder at køre campingvognen på plads, oftest med en traktor, der lige kan trække campingvognen det sidste stykke.

Stil vognen på en parkeringsplads i byen f.eks. ved et indkøbscenter, hvor der er god plads og hent lejrchefen eller bestil denne service hjemmefra. Den er som regel gratis.

Der er altid hygge på campingpladserne om vinteren

Der er altid hygge på campingpladserne om vinteren


Hygge på pladsen

Der er en hel anden stemning på campingpladsen om vinteren. Selv om det er koldt er folk udenfor.

Der bygges snebarer, skovles sne af tagene – folk går med andre ord og hygger med hinanden og deres vogne, mens børnene leger i den sne som der er rigelige mængder af, og som er ren og frostfast. Det kan være svært at få dem ind, men ikke at få dem til at sove.

Husk grillen. Grillmad om vinteren smager også godt.

Tamarit Parc Resort
Torre La Sal
Campingferie 650,-
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt