Azamara Cruice

2.1.16

Af: Lasse Løndahl Henriksen Fotograf: SalzburgerLand
Bogmærk eller del
 

Hygge og godt skiløb midt i Østrigs største skiområde

I hjertet af Østrigs største skiområder finder man Wagrain-Kleinarl, hvor der hersker en familievenlig atmosfære, der er blevet yderst populær blandt mange danskere.

Wagrain-Kleinarl byder på gode muligheder for skioplevelser for hele familien.

Wagrain-Kleinarl byder på gode muligheder for skioplevelser for hele familien.


Musikalsk inspiration til skønt skiløb

Om Wolfgang Amadeus Mozart var blevet entusiastisk alpin skiløber, hvis det havde været muligt i sidste halvdel af 1700-tallet, må stå hen i det uvisse, men helt sikkert er det, at Østrigs største sammenhængende skiområde, Ski Amadé, er opkaldt efter ham.

Det er også i Ski Amadé, man finder den berømte ski-lift Flying Mozart, samt et utal af hoteller, barer og menu'er hvor den berømte komponists navn indgår.

I Wagrain-Kleinarl, der ligger i hjertet af Ski amadé–området, får du mulighed for at få det bedste ud af din skiferie.

Selve skiområdet omkring Kleinarl byder på 25 pistekilometer, så det er overskueligt og især velegnet til begyndere og mellemgode skiløbere.

Men hvad Kleinarl måske mangler i størrelse, har byen til gengæld i atmosfære. Kleinarl har et charmerende landsbypræg over sig, og når sneen daler ned, findes der næppe noget hyggeligere end at gå på opdagelse på et af de markeder, hvor der serveres lokale produkter fra de mange boder, mens der underholdes med sang og musik.

Stor men hyggelig by

I umiddelbar nærhed ligger byen Wagrain. Selv om byen med sine mange butikker, hoteller og restauranter er relativ stor, har man også her forstået at bevare den hyggelige stemning, og de fleste vil føle sig hjemme.

Skiløbet ved Wagrain byder på 37 kilometer af velpræparerede pister, men en stor del af disse er brede nedfarter uden skræmmende faldprocenter, så familier kan bevæge sig rundt i trygge omgivelser.

Wagrain er også kendt for sin børnevenlige skiskole. Her tales dansk, og der undervises efter danske indlæringsprincipper, så du kan uden problemer aflevere børnene, inden du selv tager på opdagelse i området.

Bevæger du sig længere væk, venter nærmest ubegrænset skiløb. Pisterne i Wagrain-Kleinarl er koblet op på det store Ski Amadé-område med 760 km pister, og med ét liftkort har du adgang til hele området!

Der er rigeligt med udfordringer for freeridere i Absolut Park.

Der er rigeligt med udfordringer for freeridere i Absolut Park.
Fotograf: Absolut Park


Absolut Park - en af Europas bedste

I det store Ski amadé-område findes flere parker, og her ses mange unge freeridere demonstrere deres kunnen – spring, 360 graders rotationer og andre udfordrende tricks. Men én bestemt park, Absolut Park i Flachauwinkl-Kleinarl, har en særlig status, og den virker som en magnet på freeridere, der strømmer til fra hele Europa.

Med en længde på halvanden kilometer hører Absolut Park til blandt Alpernes længste, og den kan blandt andet prale af en 160 meter lang super–pipe med seks meter høje vægge, samt en 100 meter lang half–pipe. Super–pipen er så populær, at den i denne sæson har fået sin egen lift.

Ud over de to pipes finder du både en Jib Park, en Railline samt to Kickerlines, hvor man både kan hoppe, træne skruer og saltoer samt kure sidelæns på de forskellige elementer.

Knap så erfarne freeridere er også velkomne, for man har etableret en Beginners Line, hvor de enkelte elementer er lavere og mere overkommelige. Her kan begyndere træne, inden de kaster sig ud i større udfordringer

Parken råder over sit eget team, og profiler som amerikanske Nicky Keefer, Lisa Zimmermann fra Tyskland samt den olympiske deltager fra Østrig, Adrian Krainer, som alle deltager i internationale konkurrencer, er med til at udforme nye elementer i parken.

Se også...

Tv-klip: Rejsemagasinet – Ski-special, Højmark Rejser om Wagrain i Østrig

20-10-2012

Tamarit Parc Resort
Subaru
Campingferie 650,-
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt