Royal Caribbean

2.4.16

Af: Linda Danielsen Røygaard Fotograf: Linda Danielsen Røygaard
Bogmærk eller del
 

10 steder du skal opleve i Malaga (2/2)

Den 200 km lange Costa del Sol i Andalusien er spækket med hyggelige sandstrande, frodige landskaber og spændende byer. En af dem er hovedbyen Málaga, som er Picassos fødested. Her kan du løbe zigzag mellem inspirerende kunstmuseer, høje katedraler, historiske borge, sea shopping og restauranter med lækre tapas. Her er de sidste fem steder på listen.

Påskefesten i Malaga er noget helt særligt.

Påskefesten i Malaga er noget helt særligt.


Påskeoptog i Málaga

Over 65.000 mennesker deltager i Málagas katolske påskeuge, som bliver fejret med imponerende optog, der iscenesætter historien om Jesu død og opstandelse.

Hver dag er der 8 optog, hvor mænd fra nogle af de 42 katolske broderskaber bærer pontoner af funklende guld og sølv med figurer af Jomfru Maria og den lidende Jesus på deres skuldre gennem byens menneskefyldte gader.

Pontonerne er ledsaget af et orkester og en procession af personer med blafrende alterlys, iført lange kåber og spidse, kegleformede hætter, der dækker deres ansigter bortset fra to sprækker til øjnene.

App'en "El Peniente" guider dig til påskens optog.

Katedralen  i Málaga er Spaniens næsthøjeste.

Katedralen i Málaga er Spaniens næsthøjeste.


Katedralen "La Manquita"

Søndag morgen flyder musikken fra det dobbelte 1800 tals orgel, med over 4000 piberør, der befinder sig i Málagas høje domkirke, med den gotiske facade.

Spanierne kalder kirken ”La Manquita”, den enarmede dame, fordi kirkens andet tårn blev aldrig færdigt.

Indenfor i de enorme kirkerum med de tre 48 meter høje skibe, finder du tydelige træk fra renæssancen.

Her er et smukt alter af italiensk marmor, slanke søjler af agat, et barokt maleri af Alonso Cano (1601-1667) og en korstol af cedertræ og mahogni med 56 helgenfigurer i træ, hvoraf 40 er udskåret af Pedro de Mena.

Den travle gågade Larios.

Den travle gågade Larios.


Gågaden Larios

Tæt ved gågaden Calle Marqués de Larios, på Plaza de la Marina, er en bronzestatue af H.C. Andersen, som besøgte Malaga i 1862.

På Málagas travle gågade finder du en blanding af små boder med ristede, saltede mandler, cafeer, skyggefulde træer og bænke, et væld af skoforretninger og spanske mærkevarebutikker som Zara, Mango og Desigual.

I Primor kan du købe din yndlingsparfume med 20% rabat sammenlignet med danske priser.

Husk at mange butikker er lukket pga. siesta ml. 13.00-17.30.

El Pimpi har også udendørs restaurant.

El Pimpi har også udendørs restaurant.


El Pimpi - byens bedste tapas

Vil du prøve lokale retter i Málaga, så besøg den legendariske restaurant Bodega El Pimpi, hvis rød-hvide kæmpe urtepotter og vintønder ses tydeligt på deres udendørs restaurant.

Indenfor er signerede vintønder af bl.a. Antonio Banderas, som tilhører en af Málagas broderskaber.

Forkæl smagsløgene med skinke og gedeost, rosado fisk eller stegte ansjoser, boquerones, eller møre svinekæber. Uanset hvad du bestiller, smager det godt og betjeningen er helt i top.

El Pimpi sælger også den søde vin, Málaga Virgen, ud af huset.

Strandpromenaden ved Pedregalejo.

Strandpromenaden ved Pedregalejo.


Pedregalejo - idyllisk strandpromenade

Hop på Bus 29 eller 34 fra centrum og sæt kurs mod Pedregalejo, 3 km øst for centrum.

Her er ægte ferieidyl langs strandpromenaden med de små kulørte fiskelejerboliger, der er populære som ferieboliger for spaniere og sprogstuderende fra hele verden.

Tag badetøjet med og hop i vandet, nyd en slentretur langs strandpromenaden eller slå dig ned på en af de små hyggelige strandrestauranter, Chirinquitos.

På El Cabre kan du for få Euro prøve Málagas lokale fiskespecialitet espetos (grillede sardiner) og slukke tørsten med en Clara (øl med fanta) og slutte af med Turron is til dessert.

Subaru
Outwell
Torre La Sal
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt